SU – til skade eller gavn?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sidst på måneden er det tid til, at en flok nye studerende modtager deres første SU. Det gælder flere danske studerende fra 18 år. SU er penge fra staten, der fungerer som offentlig støtte under ens uddannelse. Satsen for SU er dog ikke ens for alle, og forskellen er ikke så lille endda.

Debatten om SU har allerede kørt i flere omgange, men som med så meget andet, der er på dagsordenen på Christiansborg, er der store uenigheder og halve løsninger.

Modstandere af SU betegner bl.a. pengene som cafépenge og tilføjer, at SU mest bliver brugt til de unges fornøjelse.

Fortalere vil derimod sige, at SU er en nødvendig økonomisk hjælp til den enkelte studerende, som skal betale studierelaterede udgifter samt andre udgifter i form af f.eks. indkøb af dagligvarer og tøj og betaling af husleje, rejser etc., som er en del af ethvert liv.

SU er godt på flere måder, da den giver unge mere motivation til at uddanne sig og måske endvidere tage en længerevarende uddannelse. Samtidig er det en booster for økonomien, da de unge dermed har flere penge at gøre godt med. Derved kan det tænkes, at de bliver bedre forbrugere i samfundet.

Det tvinger heller ikke de unge til at begynde at arbejde tidligt, men giver dem plads og mulighed for at uddanne sig med mindre risiko for økonomisk nød.

Det var i hvert fald tanken.

Uforståelige forskelle

Men det forholder sig ikke altid således i virkeligheden. Der er stor forskel på, hvor mange penge studerende får i SU, og det kan i nogle tilfælde synes uretfærdigt.

Ens SU-sats afhænger bl.a. af, om man er hjemme- eller udeboende, ens forældres indkomst samt evt. alder, uddannelse, geografi og antal mindre søskende.

Det er klart, at det er dyrere at bo ude frem for hjemme, så på det punkt virker det forståeligt, at satserne er forskellige.

Når det kommer til de hjemmeboendes SU-satser er der dog forskelle, der kan synes uforståelige.

Det giver f.eks. ikke sig selv, at studerende af forældre med lavere indkomster skal have flere penge end studerende af forældre, der tjener mere.

Selvom ens forældre har bedre økonomi, er det langtfra sikkert, at den studerende får ekstra hånd om det økonomiske derhjemme.

SU er beregnet efter den af ens forsørgende forældre, der tjener mindst. Det giver heller ikke mening, for det kan betyde, at en studerende, der f.eks. kun forsøges af en hårdt arbejdende, godt lønnet forælder, skal have mindre i SU end en studerende, der bor hjemme hos begge sine forældre, der har middelindkomst.

Det drejer sig heller ikke om småbeløb. Differensen på SU hos hjemmeboende ligger på omkring 1.600 kr. om måneden. I et uddannelsesforløb kan det blive et stort beløb. Det betyder bl.a., at flere af de studerende med lavere SU-satser skaffer sig et arbejde under uddannelsen for at have samme kår som vennerne.

Udligning af klasser

Børn er børn, og de skal af samfundet have samme muligheder for at vokse op og komme godt igennem uddannelse og ind i arbejde. De private forhold skal staten i højere grad blande sig udenom.

For at opsummere ligner Danmark på flere områder ikke den ellers velkendte velfærdsstat.

Vi lever i et land, hvor man gentagne gange tager fra de rige og giver til de fattige – og prøver derved at udligne de sociale klasser frem for blot at hjælpe de svageste.

Er det et godt billede af det drømmesamfund, vi i årtier har kæmpet for?

Det må blive et stort nej!