Klarhed om en fast Kattegat-forbindelse

En 100 pct. brugerfinansieret forbindelse over Kattegat inden for en overskuelig fremtid er overhovedet ikke realistisk.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus S. Høyer

Som led i den brede trafikaftale fra 2009 blev der iværksat en omfattende analyse af mulighederne for at bygge en fast Kattegat-forbindelse for biler og tog.

Analysen er vigtig som grundlag for en kvalificeret debat og politisk stillingtagen til dette visionære projekt, der potentielt kan binde Øst- og Vestdanmark sammen på en helt ny og effektiv måde. Efter flere års forsinkelse, der givetvis skyldes den tidligere regerings stærke fokus på Togfonden, har vi endelig fået analysen på bordet.

De forudsatte anlægsarbejder omfatter to broer. Én mellem Røsnæs og Samsø på 19 km og én mellem Samsø og Hou syd for Aarhus på 20 km.

Til sammenligning er de to broanlæg på Storebæltsforbindelsen hver på knap syv km. På Samsø vil der skulle anlægges syv km ny jernbane og en regionaltogstation samt syv km motorvej inklusive til- og frakørselsanlæg.

På Sjælland omfatter landanlæggene en fuld udbygning af den nuværende rute 23 og en ny motorvejsstrækning på halvøen Røsnæs, samt anlæg af en ny dobbeltsporet højhastighedsbane fra Lejre til Røsnæs.

I Østjylland består vejanlægget af to nye vejstrækninger i form af en motorvej fra Hou til Hørning sydvest for Aarhus samt en motorvej fra Hou til Horsens. For jernbanen anlægges en ny dobbeltsporet højhastighedsbane fra Hou til Hasselager syd for Aarhus.

Anlægsomkostningerne for disse gigantiske projekter er anslået til 118 mia. kr., hvoraf ca. 95 mia. kr. går til kyst til kyst-forbindelsen og ca. 23 mia. kr. går til landanlæg.

Markante tidsforbedringer

En fast Kattegat-forbindelse vil medføre markante rejsetidsforbedringer for billister og togpassagerer mellem Sjælland og store dele af Jylland. Eksempelvis vil en rejse mellem København og Aarhus kunne gennemføres på 58 minutter med tog og to timer og 20 minutter med bil.

Resultater fra de trafikale beregninger viser, at ca. 26.900 køretøjer og ca. 15.800 togpassagerer pr. hverdagsdøgn forventes at ville benytte en fast Kattegat-forbindelse i 2030. Det svarer til hhv. 12 millioner køretøjer og fem millioner togpassagerer om året.

Den finansielle analyse viser, at en fast Kattegat-forbindelse ved en tilbagebetalingstid på 40 år og samme takstniveau som Storebæltsforbindelsen vil kræve et finansielt tilskud fra skatteyderne på ca. 50 mia. kr. Det svarer til et gennemsnitligt årligt tilskud på 2,4 mia. kr. fra åbningsåret.

Dertil kommer færre indtægter på Storebæltsforbindelsen på ca. 1,8 mia. kr. årligt, idet 39 pct. af vejtrafikken og 63 pct. af togtrafikken på en fast Kattegat-forbindelse forventes at komme fra Storebæltsforbindelsen.

Den finansielle analyse indeholder en række følsomhedsberegninger. Beregningerne viser, at en fast forbindelse fortsat vil kræve et finansielt tilskud i milliardklassen, selv med en kombination af mere optimistiske forudsætninger om lavere anlægsomkostninger og en lavere realrente eller ved højere trafikvækst før og ved åbning af forbindelsen.

Jeg havde sammen med mange andre håbet, at en fast Kattegat-forbindelse kunne realiseres inden for en overskuelig fremtid med 100 pct. brugerfinansiering efter samme gode model som Storebæltsforbindelsen.

Et urealistisk projekt

Det står nu klart, at dette overhovedet ikke er realistisk. Og der kan slet ikke findes skattekroner i den krævede mængde. Specielt ikke i lyset af de mange påtrængende vejanlægsprojekter, der venter landet over som forudsætning for fornyet vækst og jobskabelse.

Derfor har regeringen fornuftigvis besluttet, at der ikke arbejdes videre med projektet. Man kan imidlertid forudse, at der på lang sigt kommer bedre driftsøkonomi i en fast Kattegat-forbindelse, specielt når kapaciteten ved Storebælt slipper op omkring 2040-2050 som følge af stigende trafik.

Jeg ser nu frem til en kvalificeret debat om en fast Kattegat-forbindelse – på et oplyst grundlag. Men det står nu helt klart, at der er tale om et gigantisk projekt – fysisk som økonomisk, der desværre ikke kan realiseres på den korte bane.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.