Problemer med hjertestarter
Det lykkedes ikke at få adgang til et skab med en hjertestarter.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg henleder opmærksomheden på problemer med adgangen til allerede installerede skabe med hjertestartere på Samsø.
Forleden forsøgte jeg forgæves at få adgang til skabet med hjertestarter på Havnevej, Ballen, for at sikre behandling for hjertestop i løbet af natten.
Jeg har gennem længere tid haft hjertebanken formentlig som følge af bivirkninger fra anden medicin.
Jeg var på ferie i Ballen på Havnevej 4B og bor ellers i Tranbjerg.
Jeg kikkede på skabet med hjertestarteren, der sidder på udvendig på havnekontoret i Ballen, men kunne ikke finde nogen vejledning for åbning af skabet.
Jeg gik derefter ind på havnekontoret og talte med havnefogeden, der beduggede skabet men ikke kunne åbne dette.
Der stod ”Region Midtjylland” og ”Falck” på skabet. Havnefogeden gik ind på Falcks hjemmeside, men der var ikke oplyst nogen vejledning.
Henvist rundt i systemet
Han henviste mig til selv at ringe til vagthavende hos Falck, hvilket jeg gjorde. Falck henviste mig til at ringe 114.
Jeg ringede derfor til 114, der henviste mig til påny at ringe til Falck, der denne gang henviste mig til at ringe til 112. Jeg ringede derefter til 112, der omstillede mig til en sundhedsfaglig person, der henviste mig til vagtlægen, der henviste mig til beredskabsstyrelsen.
Sygehuset lukker kl. 16
Det bemærkes, at på Samsø er et sygehus, der lukker kl. 16, hvorefter man er henvist til vagtlægen.
Ved akut livstruende sygdom/tilskadekomst kan man ringe 112, der evt. kan sende en lægehelikopter fra Skejby Sygehus.
Kopi af denne mail er samtidig sendt til Sundhedsministeren.
Det bemærkes endelig, at der p.t. er ca. 10.000 på Samsø, herunder ca. 5.000 ferierende gæster.