Vi bestemmer selv – også når vi når til livets afslutning

Aktiv dødshjælp skal ikke lovliggøres. Det kan nemt blive en glidebane, der vil være en trussel mod de svageste.

Livet kan få sin afslutning på værdig vis uden at anvende aktiv dødshjælp. Derfor bekymrer det mig, at et stort flertal i befolkningen går ind herfor. Det er kun godt, at debatten om dødshjælp igen fylder i medierne. Forhåbentlig kan det få flere til at se, at den nuværende lovgivning er god nok og med så vide rammer, at aktiv dødshjælp er unødvendig.

De fleste ældre eller syge mennesker er helt klar over, hvor det bærer hen, når livets afslutning nærmer sig. De fleste vil, når behandling ikke længere nytter eller ønskes, helst dø hjemme i tryghed sammen med deres nærmeste i vante omgivelser, som de er fortrolige med.

Alligevel dør de fleste mennesker på sygehus. Den seneste menneskealders medicinsk-teknologiske fremskridt har næsten fået os til at tro, at vi kan leve evigt, hvis vi får den nyeste og mest effektive behandling. Derfor bliver forværringer i sygdommen ensbetydende med øjeblikkelig indlæggelse, så der kan gives behandling, uanset om der er udsigt til nytte af behandlingen eller ej.

Teknikken er med stor hastighed sejlet foran os, så vi først er blevet opmærksomme på de etiske udfordringer, når kølvandet har lagt sig. Med de behandlingsmuligheder, som lægerne har i dag for at holde liv i patienter, har der været en stigende opmærksomhed på, hvor langt det er rimeligt at gå.

Det er altså patienten og ikke lægen eller plejepersonalet, der kan bestemme, hvad der skal ske.

Det første organiserede udtryk for dette var foreningen Mit Livstestamente. Den frabad sig livsforlængende behandling og kæmpede i mange år for at få lovfæstet, at læger skal respektere et tidligere tilkendegivet ønske fra patienten om ikke at påbegynde behandling eller at ophøre med behandling i situationer, hvor al behandling er udsigtsløs. I 1992 blev livstestamentet indføjet i lovteksten. Landsforeningen havde derved fuldført sit arbejde og er nu nedlagt.

Foreningen En Værdig Død er et andet tegn på oprør mod denne urimelige holden i live. Foreningen går ind for aktiv dødshjælp, hvor man hjælper et menneske med at dø. Det kan være et dybt ulykkeligt menneske, som ikke kan se nogen anden udvej end døden, når livet er ubærligt og uudholdeligt. Det er ikke den pågældende selv, der udfører handlingen, men en anden person, som udfører drabet – medlidenhedsdrabet.

Ofte spørger jeg mig selv, hvor mange der egentlig ved, at lovgivningen giver os som patienter mulighed for at bestemme over vores eget liv. I sundhedsloven er der et helt kapitel om patienters retsstilling, og her står blandt andet, at »ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, og patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke«.

Det er altså patienten og ikke lægen eller plejepersonalet, der kan bestemme, hvad der skal ske: behandling, indlæggelse eller ingenting. Patienter har i dagens Danmark selvbestemmelse, også når det handler om almindelig og ikke livsforlængende behandling. Er patienten ikke selv i stand til at tage stilling, er det nærmeste pårørende eller en udpeget værge, som træffer beslutningen.

Patienten kan også have skrevet et livstestamente. Men der må under ingen omstændigheder udøves tvang, så hvis patienten protesterer, skal modstanden respekteres. Det gælder også for mennesker med demens.

Sundhedsstyrelsen skriver i vejledningen om information og samtykke om de varigt inhabile – og hertil hører demente: »Det skal understreges, at hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uagtet samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang«.

Jeg kan forstå dem, som er bekymrede over, at døende mennesker med svære smerter ikke må få hjælp til at dø. Men også her er der hjælp at hente i sundhedsloven, hvor der står, at »en uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet«.

For mig er der ingen tvivl. Aktiv dødshjælp skal ikke lovliggøres. Det er en glidebane til, at skrøbelige mennesker enten med svære fysiske lidelser, med svære handicap, med psykiske lidelser, som oplever sig selv til besvær for omgivelserne, indirekte vil blive opfordret til at dø. Så er de ikke til besvær for andre, familie, venner og plejepersonale.

Jeg har holdt en pause fra tastaturet, og over en kop kaffe fik jeg læst dagens aviser. Og tænk, på forsiden af Kristeligt Dagblad var en artikel med overskriften: »Nyt initiativ mod aktiv dødshjælp.« Ved at læse dette blev jeg rigtig glad. Her var nævnt de punkter, som jeg ser som en risiko, hvis vi får indført aktiv dødshjælp i Danmark.

Bag dette initiativ, »Ja til livshjælp – nej til dødshjælp«, står praktiserende læge Hans Holmsgaard, som efterlyser »en saglig debat, der kan anskueliggøre, at der rent faktisk ikke er behov for aktiv dødshjælp«. Ud over de forhold, som jeg har beskrevet ovenfor, finder han også, at »aktiv dødshjælp nemt kan blive en trussel mod de svageste borgere i samfundet. Vi vil kæmpe for de svages ret til at være til besvær – og retten til at leve livet til ende«, siger han.

Ja, jeg blev så glad over at læse, at mange, der er kendt for deres faglige viden og deres etiske holdninger, havde skrevet under på dette initiativ.

De vil kæmpe for, at der ikke indføres en lov i Danmark, som tillader aktiv dødshjælp. Det blev en rigtig god afslutning på denne aften.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.