Hvor højt sætter du din feminine kapital?

Vi kvinder har på mange måder indvilget i et liv på maskuline præmisser. Jeg vil bare så gerne, at vi som køn tør vores femininitet.

Artiklens øverste billede
På gader og stræder i vores skønne by ser du os. På vej, fortravlede, fokuserede og effektive. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

Jeg elsker den tanke, at den by, jeg bor i, er magnet for viden, idérigdom, kreativitet, intellekt og dannelse. En by med lange uddannelsestraditioner, der strækker sig ind i forrige århundrede.

Elsker, elsker, elsker selv følelsen af at blive klogere. Beriget af mennesker, oplevelser og viden.

Og især vi kvinder styrter ind på de videregående uddannelser og vil videre, videre, videre op ad karrierestigen. Vi vil noget! Der er stor kontakt til den maskuline side.

Samtidig farter vi også i terapi og på selvudviklingskurser. 8 ud af 10 klienter i min praksis og på mine kurser er kvinder. Stærke kvinder! Seje kvinder! Målrettede kvinder! For vi vil tættere på vores feminine side.

Præcis dette er noget af det, jeg som privatpraktiserende psykolog hjælper kvinder med – at komme i kontakt med deres feminine side.

Interessant, at vi i al vores målrettethed og vores to do-lister mister kontakten til det mere bløde, nære, omsorgsfulde, sårbare og følsomme.

Der ligger en stor stolthed i at kunne præstere, men også en stor sorg i ikke helt at kunne huske, hvad der får en til at grine, nynne, vimse, nuldre, tude og bare være.

Det lyder måske firkantet, men prøv engang selv at være opmærksom på det. På gader og stræder i vores skønne by ser du os. På vej, fortravlede, fokuserede og effektive.

En af de stærkeste kvindelige energier er forfængelighed.

Vi har på mange måder indvilget i et liv på maskuline præmisser. Et liv i en by, hvor der er stor mulighed for at gøre karriere, bo lækkert, konstant benytte sig af byens puls – hvis vi ellers har tid.

Og hvor er det skønt! Jeg vil bare så gerne, at vi som køn tør vores femininitet.

Hvad er vi egentlig bange for? Bange for ikke at kunne leve op til drømmen om at være den stærke, glade, selvsikre og succesfulde?

Jeg oplever ofte, at de klienter, der kommer i min praksis, har brugt mange år og mange penge på at finde lykken og optimere sig selv og deres liv. De er nærmest skolet i at tænke positive tanker, tage ansvar, være samarbejdsvillige og være bevidste. Alligevel er det, som om de gode intentioner blegner, og oplevelsen af balance, følsomhed, femininitet og selvværdet udebliver. Det er der en årsag til!

Min holdning er nemlig, at du skal turde stå ved det, der ikke er oplagt og målrettet for at kunne opleve den balance, styrke, helhed, der ligger i et integreret selvværd. For at komme dertil i dit liv er vejen brolagt med meget andet end kun fokus på det at finde dine ressourcer og optimere det, der virker.

Det er fint, men som jeg ser det, mangler der noget. Der mangler nemlig halvdelen af dig selv. Når du kun har fokus på det, der er optimalt, det positive, det, der virker, vil du højst sandsynligt opleve en ubalance, en følelse af, at du ikke er ægte, ikke er hel.

Og hvor er det så, vi som kvinder halter? Jeg har et par bud.

En af de stærkeste kvindelige energier er forfængelighed. Når du kommer i kontakt med din forfængelighed, kommer du naturligt i kontakt med din feminine side.

Og nej, jeg tror ikke, det er så let, at vi som køn bliver mere groundede, hvis vi blot booster vore ydre skønhed. Men i takt med at vi pudser vores fjer og dyrker vores feminine side, træder ud af en ekstremt fokuseret energi og ind i en mere blød og legende energi, så sker der noget med os.

Aarhus er en smeltedigel for karriere, fremadrettethed og opgradering af viden, og her er vi mange kvinder, der tager for os af retterne. Hvad nu, hvis vi som kvinder kombinerede disse egenskaber, byen automatisk opynder, med at turde at være mere forfængelige, mere følsomme, endnu mere feminine?

Viden er magt, men er skønhed og femininitet ikke også det? Hvorfor bliver det mon så svært at kombinere for os?

I Sydeuropa er stressniveauet betydeligt lavere og sensualiteten betydeligt højere. Sydeuropæiske byer emmer af feminin energi.

Det kan Aarhus også og gør Aarhus også – til tider, men jeg ville gerne give kvinderne et lille spark med på vejen til at turde endnu mere.

Jeg ser i mit terapilokale konsekvenserne af vores jagt på prestige. Det er ikke prestigen, jeg er efter, det er energien hen imod den. Vi trækker hårde veksler på vores maskuline side, og jeg tror på, at vi kan komme lige så langt ved at kombinere den med en mere forfængelig og blødere side.

I disse dage fyldes kollegieværelserne med unge mennesker. De, der ikke helt klarer presset, ser jeg i mit terapirum. Især de unge kvinder, der går målrettet efter deres succes.

De konsekvenser, der bliver delagtiggjort i mit terapilokale, er bl.a. en stor grad af selvkritik på krop og sjæl, hvilket mange undersøgelser desværre bekræfter.

Så kære aarhusianske, målrettede kvinde, vær nu modig. Vær forfængelig! Vær feminin! Vær følsom! Mærk efter!

Find din feminine side frem, dyrk den. Så du står stærkt. Skab det liv, du drømmer om, gå efter det fuldt og helt, samtidig med at du gerne må ømme dig, være sårbar, stille og i kontakt med det, der rører sig i dig.

Jeg tror fuldt og fast på, at du dér finder din balance. Dér, hvor du virkelig shiner. Lige dér bliver du brølstærk.

Rigtig god fornøjelse og velkommen til Smilets By.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.