Trafikalt kaos anno 2014

Der venter vore folkevalgte en trafikal rebus af dimensioner.

Artiklens øverste billede
Projektet i og omkring Europaplads og Aarhus Ø var en dødssejler rent trafikalt. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Jeg fik bragt et læserbrev 14/5 2013 i JP Aarhus med overskriften, ”Trafikplanlægning med bind for øjnene på Aarhus Havn?”.

Jeg forudsagde allerede dengang, at projektet i og omkring Europaplads og Aarhus Ø var en dødssejler rent trafikalt, og jeg kan se, at flere og flere deler mine synspunkter, hvilket dog al den stund må undre vore folkevalgte, da de tilsyneladende står fast på, at der ingen synderlige problemer er med at få afviklet trafikken i området.

Dog med få undtagelser, som f.eks. Kristian Würtz, rådmand for teknik og miljø, der, presset af de ufravigelige realiteter, indrømmer, at der skal investeres flere penge i infrastrukturen i Aarhus.

Ved samme lejlighed påstår han, at køretiden er blevet kortere i Aarhus de seneste to år, hvilket jeg har mere end almindeligt svært ved at se, hvor er henne – er målingen mon foretaget på Strandvejen en lørdag aften?

Jeg vil i samme ombæring gerne bringe en kraftig opfordring til Steen B. Andersen fra Socialdemokraterne om at pakke arrogancen væk og i stedet værdsætte borgernes interesse i Aarhus og i stedet tage kritikken til efterretning, da den på alle måder er berettiget.

Byen sander til i trafik

Faktum er, at hvis der ikke gøres noget omfattende for infrastrukturen omgående, vil byen sande fuldstændig til i trafik. At der al den stund er politikere, som i ramme alvor kan foreslå at lukke Frederiks Allé ved rådhuset, viser desværre med al tydelighed, at de absolut ikke har nogen som helst føling med, hvad der foregår ude i det virkelige liv, og at infrastruktur ikke er noget, som kan planlægges bag et skrivebord af en flok nyudklækkede studenter.

Danske Fragtmænds forhøjede priser for levering i 8000 Aarhus C bekræfter i øvrigt min tese.

Danske Fragtmænds forhøjede priser for levering i 8000 Aarhus bekræfter i øvrigt min tese på bekymrende vis.

Jeg er stadig dybt rystet over, at man har besluttet at lukke Mindet samt indsnævre Havnegade fra fire til to spor, specielt med tanke på den nye bydel, Aarhus Ø og Navitas, samt Multimediehuset, der ud over den øgede trafik, som selve placeringen kommer til at medføre, kommer til at indeholde et stort parkeringshus, der blot er med til at lægge endnu mere pres på trafikken i den del af byen.

Flere indbyggere i fremtiden

Derudover viser alle valide målinger, at trafikken og indbyggertallet i Aarhus kommer til at stige markant over de næste år, hvorfor beslutningen om at indsnævre Havnegade for mig fremstår som en horribel beslutning, hvor al sund fornuft og logik ligger på bunden af Aarhus Havn, og blot bekræfter mig i den politikerlede, som vi generelt er vidne til i Danmark.

Dygtige politikere er efterhånden en lige så stor mangelvare, som politisk stabilitet er på Krim- halvøen i Ukraine, eller skal jeg skrive Rusland? Tvivlen omkring dette svar er lige så stor, som min tvivl på fagligt kompetente politikere i Aarhus kommune, og jeg synes, at de sidste års trafikpolitiske beslutninger bekræfter min tvivl, hvilket er trist, da vi har en dejlig by, hvor mulighederne ligger for vore fødder, hvis blot vi tænker os om.

Jeg kan kun bifalde de politikere, som bistår udvikling kontra det modsatte, og som reelt set har modet til at træffe nogle professionelle og ambitiøse beslutninger for Aarhus’ fremtid, og så må jeg igen appellere til, at man glemmer alt om den forbistrede Marselis-tunnel, som med tanke på andre hovedfærdselsårer i Aarhus fremstår som en vindblæst og øde landevej i Vestjylland.

Gør Viborgvej firsporet

Tag i stedet og invester pengene i en udvidelse af Viborgvej til fire spor helt inde fra Vestre Ringgade og det samme med Silkeborgvej fra Åby Ringvej, da det vil lette presset på de øvrige indfaldsveje i markant grad.

Se, det er der fremtid i, da politikerne, om de vil det eller ej, vel på et tidspunkt indser, at hele Aarhus ikke kan være afhængig af en letbane på Randersvej.

Hvis, og ja, det er et ambitiøst ønske, politikerne i øvrigt vil noget med letbanen og herunder Aarhus Lufthavn, så etableres der hurtigst muligt en afstikker på banen til Aarhus Lufthavn med timedrift i begge retninger.

Det er der meget mere idé i end den enerverende snak om at flytte lufthavnen, hvilket på ingen måde har hold i virkeligheden, og ikke kan betragtes som andet end et useriøst luftkastel.

Lufthavnen ligger fint, men i lighed med resten af Aarhus, så halter infrastrukturen til og fra lufthavnen i bekymrende grad, hvorfor der venter vore folkevalgte en trafikal rebus af dimensioner, sæt i gang!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.