Energi- og beskæftigelsespolitik
Tiden er inde til en langsigtet renovering af bygninger i Danmark.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Det nuværende niveau for renovering af bygninger skal øges kraftigt, hvis EU skal lykkes med at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse med 80 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2010«.
Motivationen for at reducere energiforbruget i lande som Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen, de baltiske lande, Slovakiet og Finland er meget, meget høj.
Sådan lyder det i en resolution, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i marts, og baggrunden er, at der årligt renoveres mindre end 1 pct. af bygningsmassen i EU.
Heri ligger der enestående muligheder for beskæftigelse og indtjening for danske virksomheder. Men der ligger også en betydelig risiko.
Traditionelt har Danmark haft førertrøjen med energirenovering. Og et stærkt dansk hjemme-marked har haft uvurderlig betydning for væksten i virksomheder som Velux, Rockwool, Grundfos og Danfoss.
Langt fra energieffektiv
Men den danske bygningsmasse er i dag meget langt fra at være så energieffektiv, som det er teknisk muligt og samfundsøkonomisk optimalt.
Samfundsøkonomisk koster det ca. 30 øre at spare en kWh, hvis vi investerer i energirenovering af vores bygninger. Til sammenligning koster en kWh vindmøllestrøm fra den nye havvindmøllepark ved Anholt 70 øre, og en kWh solenergi koster 200 øre.
Tiden burde således være inde til at igangsætte en omfattende og langsigtet renovering af bygninger i Danmark.
Historisk lav rente
Så lever vi op til vores løfte om at reducere vores CO2-udslip og vores energiforbrug i fremtiden, reducerer vi samtidig den alt for høje arbejdsløshed i håndværksfagene og skaber ny økonomisk fremgang. Endda på et tidspunkt, da vi kan finansiere investeringerne til en historisk lav rente.
Risikoen er imidlertid, at vi mister vores forspring og derved går glip af enorme indtægsmuligheder.
Motivationen for at reducere energiforbruget i lande som Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen, de baltiske lande, Slovakiet og Finland er nemlig meget, meget høj.
Fælles for disse lande er, at de modtager et sted mellem 75 og 100 pct. af deres naturgas fra Rusland, som har vist både vilje og evne til at bruge den magt, det giver, til egen fordel.
Det sidste, man ønsker sig i disse lande, er at blive endnu mere afhængige af Rusland. Nogle af dem er endda på vej til at gøre energirenovering obligatorisk.
Forspring
Hvis vi i Danmark skal bevare et konkurrencemæssigt forspring, må vi nødvendigvis gå forrest på hjemmemarkedet, så vi kan opbygge de kompetencer og udvikle de nye produkter, der efterspørges.
Hvis vi ikke gør det, vil vi stille og roligt miste fodfæste på det måske mest lukrative marked, vi overhovedet får adgang til, så langt frem vi kan se.
Det er således meget fint at sænke selskabsskat samt sodavands- og energiafgifter m.v., men hvis politikerne vil have flest mulige danske arbejdspladser og endda dansk eksport for pengene, så er det meget svært at se, hvad der skulle være mere rentabelt end energirenovering af vores eksisterende bygningsmasse.
Og det skader vel ikke, at vores energivirksomheder skaber noget indtjening at betale selskabsskat af?