Vindmøller i strid modvind

Selv tålmodige vestjyder er imod planerne for nye vindmøller på land.

2009 - et godt år for vindmøllestrøm?



I over 40 år har vi i Danmark været førende indenfor udnyttelse og udvikling af vindkraft. Denne førerposition er vi ved at sætte over styr på grund af en vaklende og målløs energistrategi.



Dette kommer især til udtryk i det nye forslag til ”Kommuneplan 2009”, hvor Kommunernes Landsforening og staten har indgået en energiaftale om reservation af arealer til opstilling af nye landvindmøller med en samlet kapacitet på 150 MW på landsplan ved udgangen af 2011.



I Århus Kommune kan det betyde en ny etablering ad 10-12 nye 125-150 m høje vindmøller - mere end dobbelt så høje som de største af de eksisterende og med en styrkeffekt på 3-4 MW. De bedste vindmølleplaceringer er selvsagt optaget i forvejen, og man må så med landkort og en passer med radius 500 m få indpasset de nye møller på vindfattige og bynære områder. F. eks. er en placering ved Studstrup og en placering nord for Lystrup/Elsted mindre end 1.000 m fra nye udbygningsområder.



Manglende respekt - i bedste fald

Dette vidner om voldtægt på eller i bedste fald manglende respekt for kulturlandskabet og de rekreative områder fra planlæggerne. Debatten her i bladet viser da også, at borgere fra det ganske land føler sig forbigået og trådt over tæerne - selv i det tålmodige og vindmøllevante Vestjylland.



Reaktionen er ens overalt.



Selvfølgelig skal vi have mere vindmøllestrøm - men kan det ikke ske på en mere folkelig og miljøskånsom måde?



Ganske vist er vindmøllerne mere effektive, jo større de bygges, men den næste generation møller er på 6 MW. Skal der også findes placeringer til dem på landjorden?



Da vindmøllerne i 1990'erne passerede den magiske grænse på 1 MW, var der en bred enighed om, at så store møller skulle havplaceres. Der er allerede mellem Anholt og Grenaa projekteret et stort offshore anlæg på 400 MW. Det er et anlæg, der batter noget - ca. 4 pct. af hele Danmarks energiforbrug. 150 MW af disse velplacerede møller vil producere ca. 50 pct. mere strøm på årsbasis end de 150 MW landbaserede, som regeringen har bedt kommunerne om at finde plads til - og hvad vil den lokale miljødebat ikke producere?



Problemet er på den anden side, at vi om få år når loftet for, hvor stor en andel af vindmøllestrøm, vi har råd til at modtage. Meget af vindmøllestrømmen er ofte overskudsstrøm og sælges til f.eks. Norge for en slik - senere køber vi den tilbage for en langt højere pris.



Mener vi det alvorligt med mere vindstrøm, må vi udnytte en større del af den selv. Og det kan kun ske ved en differentieret strømpris - f.eks. billigere strøm i perioder med overproduktion.



Sætter gang i kreativiteten

Andre lande har praktiseret noget tilsvarende, og det vil virkelig sætte gang i kreativiteten med hensyn til at udnytte den billige strøm, når den er der.



Det kan måske også være med til at føre til, at vindmølleejerne får en mere reel afregning for den producerede strøm.



Vindmøllerne bliver efterhånden fordelt på færre og færre hænder - til skade for den folkelige forståelse for projektet - og samtidig er kommunerne tilbageholdende med tilladelser til små hurtigløbere og husstandsmøller.



En liberalisering af disse ville give et større engagement og tilfredshed ved egen deltagelse i en vigtig CO -2 -problemstilling.



Så hvis vi tager de langsigtede briller på, skal vi - som det mindste - lade de eksisterende møller køre afskrivningsperioden ud og herefter erstatte dem med tilsvarende, moderne typer.



Udbygningen til 30, 40 eller måske endda 50 pct. møllestrøm må nødvendigvis ske ved effektivisering og udbygning til havs - i takt med en bevidst forbrugspolitik.



Med håbet om god vind for møllerne i 2009.



Debatten her i bladet viser da også, at borgere fra det ganske land føler sig forbigået og trådt over tæerne.”

Andre læser

Mest læste

Del artiklen