Omegnsbyerne har for dårlig børnepasning

ER DET rimeligt, at man som forældre, der bor i Solbjerg og arbejder i Horsens, skal omkring Beder for at få sit barn passet?

Er det rimeligt, at forældre i omegnsbyer som Solbjerg, Mårslet og Skødstrup, som i disse år gennemgår en større byudvikling, oplever stigende ventelister til byens daginstitutioner uden at pasningskapaciteten øges?



Diskussionen om pasningskapaciteten i omegnsbyerne i Århus Kommune handler om rimeligheden af, at familier hver dag skal pendle mange ekstra kilometer for at få dagligdagen til at hænge sammen.



For der er ingen tvivl om, at de større geografiske afstande for børnefamilierne i omegnsbyerne betyder mere tid på vejene end for børnefamilierne i forstæderne og i Århus.



Dermed er spørgsmålet om den store fleksibilitet i den nuværende model med otte distrikter skal udvides til en prioritering af flere pasningsdistrikter. Dette ville betyde, at rejsetiden for især børnefamilierne i omegnsbyerne ville blive væsentlig mindre end i dag.



Forringet kvalitet



Her kan man med rette spørge, hvorfor vi skal bruge kommunale skattekroner på at gøre pasningssystemet dyrere?



De forældre jeg har snakket med siger for det første, at deres lyst til at få flere børn er væsentligt mindre, fordi det blot vil give flere logistiske problemer i dagligdagen. Derudover bliver kvaliteten i familie- og fritidslivet forringet af den ekstra pendling.



Endvidere er der undring over, at der ikke tænkes på miljøet, idet kørslen på kryds og tværs mellem byerne betyder en belastning for miljøet med det ekstra CO -2 -udslip.



Men situationen har også konsekvenser for kvaliteten i pasningstilbudene i de voksende omegensbyer. Således betyder det stigende pres en overkapacitet, og dermed et stigende pres i institutionerne. Denne problemstilling findes også i SFO'erne, hvor børnene sidder på lårene af hinanden, hvor pladsen til fordybelse er svær at finde.



Her er det naturligt at spørge, hvorfor kommunen ikke bare bygger nogle flere institutioner? Det er ikke lige til, fordi der i øjeblikket er et generelt faldende børnetal i hele kommunen. Det betyder, at man med den fleksible distriktsmodel fylder børn op i de områder, hvor børnetallet er aftagende. Det er hele økonomien bundet op på. Dermed skal man lukke en institution, hvis man skal åbne en ny.



Netop omrokering af institutioner kunne være en af løsningerne. I starten af marts kommer den nyeste børnetalsprognose, som kan give svar på, om det er muligt at have færre institutioner i de områder, hvor der er et faldende børnetal til fordel for flere institutioner i de voksende omegensbyer.



Bedre service



Det er min helt klare opfattelse at noget må der gøres. For de nuværende problemerne bliver bare større og større samtidig med en stigende utilfredshed og frustration fra borgerne. Hvis vi som kommune vil sikre en vækst af familier i omegnsbyerne, som i disse og kommende år er i gang med store byudvidelser, skal vi også kigge på den service, vi tilbyder.



Det gælder bl.a. også i forhold til infrastrukturen, den kollektive trafik og kulturområder.



Ellers risikerer vi, at familierne flytter ud på den anden side af kommunegrænsen, hvor husene er billigere og græsset måske er grønnere.



Hvis vi som kommune vil sikre en vækst af familier i omegnsbyerne, som i disse og kommende år er i gang med store byudvidelser, skal vi også kigge på den service, vi tilbyder.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen