Juleturen i følelsernes rutsjebane

Det er, som om mange føler dobbelt så meget i juletiden, som de gør resten af året, og hvis ikke de føler mere, end de plejer, så bliver de i hvert fald mere interesserede i at dele det, de føler, med andre.

NÅR HELLIG Tre Konger, som er i dag, er gået, tager jeg pynten af mit juletræ, piller børnenes vatnisselandskab fra hinanden, fjerner den visne mistelten og afmonterer den dryssende adventskrans.

Så er julen definitivt fordøjet, slut og tømmermændene fra nytårsaften for længst overstået.

Ugen mellem jul og nytår, da alt har stået på den anden ende, og ingen har opført sig, som de plejer, er efter min mening en af de ”vildeste” uger på året.

Stort set alle drikker, spiser og snakker alt, alt for meget.

Og selv jeg, der ellers er en ordfyldt person med hang til både gæster og fester (helt modsat tante Sofie fra Folk og Røvere i Kardemommeby), sender mine tanker til et kloster på en fjern bjergtop med frostklar luft, klokkeklang og bjerggeders fjerne brægen.

Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsforsætter, idet jeg hellere på stedet vil gøre noget ved de ting, der generer mig, end nå at blive frustreret over dem.

Men når jeg går rundt og piller julen fra hinanden, stille og roligt, mens jeg lytter til Bach, hvis enkle musik har ligheder med både frostklar bjergluft og klokkeklang, så tænker jeg over året, der gik, det, der skal komme, og hvilke ting jeg vil prøve at gøre bedre.



Boblende følelser

De fleste mennesker har tilbragt tid med deres familie i julen, faktisk tilbringer vi flere timer med vores familie i julen, end vi gør hele resten af året. Vi sidder tæt på hinanden i timevis rundt om borde med overflod af mad og drikke, hvilket ofte medfører, at en stadig strøm af følelser bobler rundt i kroppen og indimellem ud af munden.

Det er, som om mange føler dobbelt så meget i juletiden, som de gør resten af året, og hvis ikke de føler mere, end de plejer, så bliver de i hvert fald mere interesserede i at dele det, de føler, med andre.

Julen er den tid, da man deler gaver ud til højre og venstre, men så sandelig også en tid, da man deler liv og følelser med alle dem, der står en nær – eller som burde stå en nær.

For de overfyldte borde, stearinlysene, gaverne og de mange timer i de overophedede rum med de mennesker, man er vokset op med, får følelserne til at blusse op, og sårbarheden har kronede tider.

Man mærker sig selv på en anden måde, end man plejer, og når bedstefar tager den yngste på skødet, kan man huske, hvordan han tit glemte at tage en selv på skødet.

Når bedstemor nusser lillepigen i håret og hvisker: »Hvis du ikke kan lide det, har bedstemor en godbid til dig i køkkenet,« kan man pludselig mindes de gange, man skulle blive siddende og spise op – selvom alle andre måtte rejse sig.



Det samme sker hvert år

Åh ja, der er mange forskellige minder, som bestemt ikke alle sammen er egnede til at omsættes til Disneys Juleshow.

Men måske burde man ikke blive så overrasket – hvert år. Det er ret tit det samme, der sker.

Så der er to muligheder, for et voksent, selvstændigt menneske:



Farvel julefrokost

Opgiv de mange, lange, varme ”spis/drik-til-du-segner”-julemøder, hvor alle dine følelser stritter som pigge, når du kører hjem.

Tag en ”professionel-følelses-regnfrakke” på og vid med dig selv, at det er mere sandsynligt end regn på sankthansaften, at mor vil sige noget om dit barn, der tænder dig af, at onkel Arne bliver dum at høre på, at din bror som sædvanligt skal kommentere dit udseende, at din søster konstant er stram i betrækket, og at selv din bedre halvdel ikke fatter en dyt af, hvad du går igennem.

Det er klart klogest således at ”være lidt på job”, hvis man ikke kan slappe med sin familie.

Så kan det være, at du kommer helskindet og følelsesmæssigt styrket ud af det hele.

Måske får du den bonus, at du ikke kaster julepynten i æskerne for at slippe for alt det krimskrams, og at du ikke betragter det at komme på arbejde som ren renselse og en lettelse.

Godt nytår.

Man mærker sig selv på en anden måde, end man plejer, og når bedstefar tager den yngste på skødet, kan man huske, hvordan han tit glemte at tage en selv på skødet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.