Det begynder i København og kan ende i Østjylland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Radio Rødovre lukker. Albertslund Nærradio er også lukket. Det bliver hurtigt afskrevet som noget, der foregår i hovedstaden. Det er en fejl. Det er et forvarsel.

Når selv ikke-kommercielle lokalradioer må dreje nøglen om, er det ikke småting, der er på spil. Det er et tegn på, at vilkårene er blevet så skæve, at selv frivillighed og idealisme ikke længere er nok.

De samme vilkår findes i Østjylland. Her holder lokalradioer stadig liv i den nære fortælling og giver plads til stemmer, som aldrig kommer i nærheden af de store flader. Det gælder stationer som Radio Randers, Radio Rønde og Radio Djursland. De gør det uden store budgetter og uden sikkerhedsnet, fordi nogen stadig mener, det er vigtigt.

De non-kommercielle stationer får støtte fra staten, men støtten har ikke fulgt med udviklingen. Omkostningerne til musik og drift er steget, mens tilskuddene i praksis står stille. Det efterlader et voksende hul i økonomien, som ikke kan dækkes af frivillighed alene.

Det bliver stadig sværere at få lov. Faste udgifter vokser, mens indtægtsmulighederne er begrænsede. Resultatet er til at få øje på. Ikke-kommercielle stationer begynder at forsvinde, ikke fordi idéerne mangler, ikke fordi engagementet er væk, men fordi regnestykket ikke hænger sammen.

Det sker stille. En station lukker. Så en mere. Det her er ikke kun en historie om radio. Det er en historie om, hvor lidt der skal til, før lokale stemmer bliver presset ud, og om et mediebillede, der langsomt bliver smallere, mens vi bilder os selv ind, at mangfoldigheden stadig findes.

Hvis udviklingen fortsætter, er det kun et spørgsmål om tid, før det også rammer Østjylland. Ikke med et brag. Men fordi ingen gjorde noget, mens det stadig kunne nås.