Syddjurs må ikke tøve: Kaserne giver arbejdspladser, sikkerhed og udvikling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Venstre har længe peget på Djursland som et oplagt sted for placering af en ny kaserne. Ikke som en løs tanke, men fordi området rummer nogle helt særlige styrker. Kombinationen af Aarhus Airport, havnen, Hevringlejren, Glatved og de store åbne arealer giver en strategisk mulighed, som ikke mange andre steder i Danmark – eller i NATO – kan matche.

Nu er retningen også blevet tydelig på Christiansborg. En kaserne i Syddjurs er ikke længere bare noget, vi taler om – det er blevet en reel mulighed. Samtidig bakker Venstres folketingskandidat i Østjylland, Henrik Rejnholt Andersen, op om placeringen på Djursland.

Det gør det relevant at stille et enkelt spørgsmål: Hvor var Socialdemokratiet?

Mens Venstre har arbejdet aktivt for at få kasernen til Djursland, har Socialdemokratiet lokalt været bemærkelsesværdigt stille. Og nu, hvor det begynder at blive konkret, møder vi pludselig en skeptisk tilgang. Det er ærligt talt svært at forstå. For det, vi taler om her, er ikke småting. En kaserne vil kunne tilføre mellem 500 og 1.000 arbejdspladser til området. Den vil skabe øget aktivitet omkring Aarhus Airport, give nye muligheder for det lokale erhvervsliv og være med til at styrke infrastrukturen.

Samtidig vil Syddjurs få en langt tydeligere rolle i Danmarks sikkerhed. Og det er ikke kun os, der taler om nye kaserner. Andre områder er allerede i gang med at positionere sig, blandt andet med forslag om at genoplive kasernen i Randers. Der er med andre ord konkurrence, netop derfor må vi ikke tøve. Djursland er ikke bare en mulighed blandt flere. Vi har det, man med rette kan kalde Danmarks stærkeste militære korridor. Her ligger lufthavnen tæt på en NATO-relevant havn i Aarhus – en kombination, der stort set ikke findes andre steder. Samtidig har vi Hevringlejren, Glatved og store sammenhængende arealer, der gør det muligt at tænke både drift, logistik og øvelser ind i én samlet løsning.

Det er præcis den slags helhed, der bør vægte tungt, når der skal træffes beslutninger i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Men det kræver, at vi tør stå ved det. For hvis vi begynder at tøve nu, er konsekvensen ret enkel: Så risikerer vi, at kasernen bliver placeret et andet sted. Og så mister vi ikke bare arbejdspladserne, men også investeringerne og den strategiske betydning, der følger med og så er det for sent at fortryde.

Debatten om en kaserne i Syddjurs er ikke ny. Jeg har selv – sammen med Venstre – rejst den flere gange det seneste år i både debatindlæg og lokale medier. Ikke fordi det lyder godt, men fordi det giver mening.

Nu er vi nået dertil, hvor det ikke længere bare er en teori, men Syddjurs har en reel mulighed og det forpligter. For nu handler det ikke længere om, hvad vi mener – men om, hvad vi gør. Vil vi gribe chancen og tage ansvar for udviklingen i Syddjurs? Eller vil vi tøve og risikere, at den glider os af hænde?

For hvis vi først tøver nu, kan vi meget vel stå tilbage og se på, at både arbejdspladserne og mulighederne er havnet et andet sted. Og så er det ikke sikkert, at chancen kommer igen. For hvis vi først tøver nu, kan vi meget vel stå tilbage og se på, at både arbejdspladserne og mulighederne er havnet et andet sted.

Samtidig er det værd at huske, hvad de arbejdspladser betyder lokalt, det er ikke bare tal på et papir. Det er familier, der bosætter sig, liv i vores lokalsamfund, flere børn i skolerne og et stærkere grundlag for vores ældreområde.

Det er den udvikling, vi også skal turde tage ansvar for.