Når selv Wammen åbner døren for atomkraft – hvorfor står Danmark så stille?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I årevis har danske politikere talt om atomkraft, som var det et spøgelse fra en anden tid. Noget farligt. Noget dyrt. Noget vi ikke skulle røre ved.

Men nu sker der noget interessant.

Finansminister Nicolai Wammen erklærer i flere kandidattests, at han er enig i, at Danmark bør have atomkraft. Den samme Wammen, der i årevis har repræsenteret et parti, hvor modstanden mod atomkraft næsten har været en trosbekendelse.

Er det en kovending?

Måske.

Men endnu vigtigere: Det er et tegn på, at virkeligheden er ved at indhente den danske energidebat.

For mens Danmark i årevis har diskuteret atomkraft som en hypotese, har resten af Europa bevæget sig videre. Flere lande satser massivt på teknologien, fordi de har indset en simpel sandhed: Den grønne omstilling kræver stabil strøm – hele tiden.

Sol og vind er fantastiske energikilder. Men de er ikke stabile. Når vinden lægger sig over Kattegat, og solen går ned over Aarhus Bugt, stopper produktionen. Derfor har alle moderne energisystemer brug for en stabil grundlast.

Her spiller atomkraft en rolle.

Ikke som erstatning for vind og sol – men som supplement.

I dag klassificerer EU atomkraft som en del af den grønne overgang. Finland har åbnet Europas største reaktor. Sverige planlægger nye atomkraftværker. Polen bygger fra bunden.

Danmark står tilbage som et af de få lande, der stadig diskuterer, om teknologien overhovedet må nævnes.

Det er bemærkelsesværdigt.

Især fordi Danmark samtidig står midt i en historisk elektrificering af samfundet. Elbiler, varmepumper, datacentre og Power-to-X vil kræve enorme mængder stabil strøm i de kommende årtier.

Den debat kan ikke reduceres til et spørgsmål om ideologi.

Den kræver realisme.

Når selv en central socialdemokratisk toppolitiker som Nicolai Wammen nu siger, at atomkraft kan være en del af energiforsyningen på længere sigt, burde det få flere til at stoppe op og tænke sig om.

For hvis teknologien en dag bliver både sikker, stabil og økonomisk konkurrencedygtig – hvorfor skulle Danmark så på forhånd udelukke den?

Det spørgsmål bliver kun mere relevant, når man ser på Aarhus.

Nord for byen ligger Studstrupværket, som i årtier har leveret varme og strøm til tusindvis af aarhusianere. Kraftværket er i dag omstillet til biomasse, men diskussionen om fremtidens energiforsyning stopper ikke her.

Tværtimod.

Hvis Danmark virkelig vil være et foregangsland i den grønne omstilling, kræver det, at vi tør diskutere alle teknologier åbent og ærligt – også dem, der tidligere har været politisk tabu.

Det handler ikke om at bygge atomkraftværker i morgen.

Det handler om at turde tænke fremad.

I dag er atomkraft i Danmark stadig reelt forbudt i energiplanlægningen – et politisk levn fra en anden tid. Samtidig bliver teknologien konstant udviklet. Nye reaktortyper, mindre anlæg og højere sikkerhedsstandarder er allerede på vej.

At nægte overhovedet at undersøge mulighederne er derfor ikke fremsynet.

Det er det modsatte.

Den grønne omstilling kræver mod. Mod til at investere. Mod til at tænke langsigtet. Og mod til at stille spørgsmål ved gamle dogmer.

Derfor er det faktisk befriende, hvis Nicolai Wammen nu siger, at vi skal se på atomkraft med åbne øjne.

For det burde vi have gjort for længe siden.

Danmark er et land, der er bygget på teknologisk fremsyn. På ingeniørkunst. På evnen til at tænke stort.

Den tradition bør vi holde fast i.

Også når energidebatten bliver svær.

For fremtidens energisystem kræver ikke mindre nysgerrighed.

Det kræver mere.