Kønsopdelte svømmehaller hører ikke hjemme i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kønsopdelt svømning hører ikke hjemme i Danmark. Punktum.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi nu – efter at den nye bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar – fortsat ser foreninger i Aarhus tilbyde kønsopdelte svømmetider. Når selv ligestillingsministeren må bede kommunen om en redegørelse, så viser det, at der er noget der ikke fungerer.

Det her handler ikke om at genere nogen. Det handler om grundlæggende danske normer og værdier. I Danmark gemmer vi ikke kvinder væk. Vi indretter ikke offentlige faciliteter efter religiøse særkrav, der dikterer, at mænd og kvinder ikke må være i samme rum. Offentlige svømmehaller er netop offentlige. De er finansieret af skatteborgerne og skal være åbne på lige vilkår for alle.

Når en forening begrunder kønsopdeling med, at nogle kvinder ikke vil ses af mænd, fordi de bærer tørklæde udenfor svømmehallen, så er vi nødt til at sige fra. Især fordi der også er deres mænd, som bremser deres selvbestemmelse som kvinder. Integration betyder ikke, at det danske samfund skal indrette sig efter mellemøstlige parallelsamfund. Integration betyder, at man bliver en del af det fællesskab, der allerede er her.

I 2024 havde 14 foreninger i Aarhus kønsopdelt svømning – blandt andet i Gellerupbadet. Det viser, at problemet ikke er marginalt. Derfor er det ikke nok med en redegørelse. Der skal følges op med kontrol, klare sanktioner og konsekvenser, hvis reglerne brydes.

Som MF for Danmarksdemokraterne syntes jeg bestemt ikke, at ligestilling skal være til forhandling. Det børe være universelt. Offentligt finansierede svømmehaller skal ikke bruges til at institutionalisere kønsadskillelse. Hvis vi mener alvor med integrationen, så skal vi også turde sætte en klar grænse.