Aarhus Havn gentager sine egne fejl

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I foråret 2025 måtte Aarhus Havn nedskrive 56 millioner kroner som følge af den mislykkede havneudvidelse. Det var et tydeligt bevis på, at både ledelsen og bestyrelsen havde truffet forkerte beslutninger – og samtidig ignoreret kritiske advarsler, blandt andet fra foreningen Beskyt Havmiljøet.

Alligevel står vi nu, få måneder senere, over for et nyt milliardprojekt: den såkaldte Omni-terminal, hvor havnen udlejer knap 20 hektar til det italienske rederi MSC og deres terminaloperatør Terminal Investment Ltd. (TIL). Her skal der etableres endnu en containerterminal med en kapacitet på 800.000 TEU om året.

Projektet præsenteres som et vækst initiativ, men i virkeligheden skaber det blot voldsom overkapacitet. Aarhus Havn håndterer i dag under 750.000 TEU årligt (660.000 TEU i 2024) på et område, der allerede dækker 100 hektar. Internationale sammenligninger viser, at moderne havne kan håndtere omkring 1 million TEU pr. 20 hektar, hvilket bekræftes af havnens egne oplysninger om kapaciteten på den nye Omni-terminal. ( TEU er måleenhed for containere )

Aarhus Havn har altså rigelig plads, men alt for lav effektivitet. Planerne om en stor havneudvidelse blev i foråret 2024 afvist – først af Planklagenævnet, dernæst af Trafikstyrelsen og til sidst af Miljøstyrelsen. Man kunne ganske enkelt ikke dokumentere behovet for mere areal.

Straks herefter meldte APM Terminals sig klar til at investere milliarder i den eksisterende terminal. I første omgang ville APMT øge kapaciteten med 50 procent, og de gjorde det klart, at kapaciteten kunne øges helt op til 250 procent, hvis behovet opstod.

Men ingen foretager milliardinvesteringer uden en rimelig forventning om afkast. Da havnen offentliggjorde planer om at bygge endnu en terminal sammen med MSC, måtte APMT sætte sine investeringsplaner på pause.

Det betyder blot, at begge anlæg kommer til at køre med meget lav kapacitetsudnyttelse, hvilket giver dårlig økonomi. Massive investeringer i dobbelt infrastruktur – kajanlæg, kraner, veje, sikkerhedsforanstaltninger osv. – vil ikke kunne forrentes. Derfor kan vi forvente nye store millionnedskrivninger i havnens kommende årsregnskaber – penge, der kunne være brugt på andre vigtige formål i kommunen.

I et interview med Børsen 30. september forklarede havnens direktør, Thomas Haber Borch: “Når der kommer en kunde og siger, at de godt kunne tænke sig at etablere noget på havnen, siger vi ja, hvis der er plads, og hvis det er havnerelateret.”

Det lyder umiddelbart fornuftigt. Men i direktørens optik er Aarhus Havn blot udlejere af areal, der imødekommer enhver efterspørgsel. Problemet er, at havnen investerer hundredvis af millioner i dyr infrastruktur, som risikerer at blive underudnyttet. Samtidig spreder man havnens containeraktiviteter ud på et areal, der er 4-5 gange større end nødvendigt.

Aarhus Havn er ikke en ejendomsmægler, men en offentlig virksomhed, der forvalter fælles værdier. Havneareal er en knap ressource, der skal forvaltes med omhu. At sige ja til enhver kunde uden at vurdere de samlede økonomiske og miljømæssige konsekvenser er ikke strategi – det er hasard.

Når havnen investerer hundredvis af millioner i et projekt, der skaber massiv overkapacitet og dermed risiko for nye nedskrivninger, bør det vække bekymring – ikke begejstring.

Beskyt Havmiljøet har tidligere påpeget, at der på den nuværende terminal ikke kræves betaling for tomme containere, og at langtidsopbevaring af fyldte containere sker til meget lave priser sammenlignet med andre regionale havne. Alligevel hører vi ofte, at der bør være to operatører for at fremme konkurrencen.

Hvis havnens ledelse, MSC eller andre mener, at APM Terminals begrænser konkurrencen eller favoriserer enkelte kunder, er løsningen ikke at bygge dobbelt infrastruktur for milliarder. Det bedste svar er at lade konkurrence myndighederne vurdere sagen.

At bygge to terminaler i en havn med langt under 1 mio. TEU om året vil med stor sandsynlighed føre til højere, ikke lavere, omkostninger – og dermed gøre Aarhus mindre konkurrencedygtig som havn. APMT opererer i et regionalt marked med hård konkurrence fra bl.a. Fredericia, Aalborg, Kalundborg og Göteborg. Hvis der foregår konkurrenceforvridende adfærd, er det ulovligt og bør håndteres derefter.

Historien gentager sig: Først overinvestering, derefter underudnyttelse – og til sidst krav om mere plads og nye udvidelser. Aarhus Havn risikerer at bruge de samme argumenter som tidligere for at genoplive den havneudvidelse, der allerede er blevet dømt unødvendig af Planklagenævnet.

I stedet bør havnen udvikle en strategisk helhedsplan med en bæredygtig arealpolitik, der effektiviserer de eksisterende arealer og frigør plads til nye formål – eksempelvis Rewater-projektet – uden at fylde mere jord i Aarhus Bugten.

Beskyt byens og borgernes penge. Beskyt havmiljøet.

Formålet med dette indlæg er egentlig kun at belyse den manglende ansvarlighed med investeringskroner – at kalkulere præcist, hvad hver investering vil give af ekstra indtægt, og kun investere, hvis der er udsigt til et normalt forretningsmæssigt mer-afkast af den konkrete investering.

Men: Efter 14 dage med russiske droner over danske havne, lufthavne og militære anlæg er det uforståeligt, at hverken havnens bestyrelse eller Aarhus’ Byråd vil indse, at et fælles milliardprojekt med MSC, der fortsat sejler til flere russiske havne trods international embargo, er langt over grænsen for god moral og etik.