Folkehuse er ikke fyrtårne men fristeder
Folkehusene er ”frirum”, hvor man kan komme og dyrke sine interesser og have et socialt samvær. Det er derfor vigtigt, at de er tilgængelige med korte afstande og nær offentlig transport.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Aarhus Kommune har i sit budgetforlig besluttet at indskrænke antallet af folkehuse med op til en tredjedel. Ikke for at spare, for budgettet for folkehusene fortsætter uændret, men det skal koncentreres om færre huse, så faciliteter og caféer kan styrkes for at gøre husene attraktive for flere.
Når rådmanden angiveligt vil gøre folkehusene til fyrtårne, er der noget, han ikke har forstået. Folkehusene er frirum, hvor man kan komme og dyrke sine interesser og have et socialt samvær. Det er derfor vigtigt, at de er tilgængelige med korte afstande og nær offentlig transport. Hvis man vil have bedre faciliteter på færre steder for at få flere brugere, så risikerer man at skubbe de brugere, der har størst behov (de mindre mobile) for frirum, væk.
Af faciliteter er sundhedsklinikker og motionsrum oplagte, hvis sundhed og omsorg skal hænge sammen, opholdsrum for grupper, gerne med a/v-udstyr. Caféer, ja, gerne, men hvis økonomien ikke kan bære det, kan man nå langt med drikkeautomater og levering af mad og drikke fra de mange forretninger, der gør i dens slags.
Andre brugere kan prioritere anderledes, derfor er borgerinddragelse oplagt – ikke mindst fordi Aarhus Kommune har brug for at lære om reel borgerinddragelse. Man kunne sikkert også med fordel inddrage kyndige fra de social- og sundhedsuddannelser, der er i kommunen.
Hverken borgmester eller rådmand kan huske, at Århus Kommune (det var med Å dengang) ved kommunalreformen i 1970 stillede omegnskommunerne i udsigt, at deres borgere ville blive tilgodeset af kommunen på samme niveau som Århus Kommunes. Blandt os i de årgange, der bruger folkehusene, er vi nogle, der kan huske det tilsagn.
På det politiske niveau er det også vigtigt at være opmærksom på, at det er følsomt, når et gode fjernes – f.eks. nærhed til folkehus - og man etablerer ”fyrtårne”, hvis niveauet ikke kan holdes på længere sigt.