Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Aarhus Kommune må gentænke sin byudviklingsstrategi og sit havne­projekt

Argumenterne for udvidelse af Aarhus Havn er fra borgmesterens side pænt pakket ind i nødvendighed. Men klima, miljø og biodiversitet forstår intet af havnetilhængernes usaglige retorik.

Poul BurianAnlægsingeniør, medlem af Alternativet og sekretær for samarbejdet mellem initiativgruppen NAV12 og Det grønne Forskernetværk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Borgerne i Aarhus tror, at udvidelsen af Aarhus Havn er vedtaget.

Lokalplan 1163 om udvidelse af Aarhus Havn er vedtaget på byrådsmødet i Aarhus den 21. juni 2023. Men det betyder ikke, at udvidelsen af Aarhus Havn er endeligt afgjort, selv om et flertal i Aarhus Byråd med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen ihærdigt arbejder på, at det skal se ud, som om der ikke er mere at tale om.

Borgmesteren har travlt med at henlede opmærksomheden på andre formildende forhold, så den offentlige opinion skal opgive modstanden mod havneprojektet.

Lokalplanen er påklaget til Planklagenævnet af fire vægtige klagere: Danmarks Naturfredningsforening, Euro Juris Aalborg (repræsenterende foreningerne Beskyt Havmiljøet I Danmark, Det fælles Bedste og Danmarks sportsfiskerforbund), Per Asmussen og Thomas Plesner (”tilladelse til muslingeopdrætsanlæg”) samt Alternativet i Østjyllands Storkreds.

Jeg vil i det efterfølgende fremtage væsentlige klagepunkter fra disse fire klagesager. Klagerne påpeger, at Aarhus Kommune har forbigået betydende demokratiske og proceduremæssige spørgsmål.

Aarhus Byråd har ved godkendelse af lokalplanen vedtaget en miljøkonsekvensrapport (VVM-rapport) på et urigtigt projekt. Men det ved hverken Aarhus Bugt eller Trafikstyrelsen noget om, og en ny høring om det korrekte projekt i såvel befolkningen som Miljøstyrelsen vil forsinke projektet betydeligt, angiveligt mere end et år.

Processen i Aarhus Byråd har været omgivet af mangelfulde udredninger. Mange ubesvarede spørgsmål står tilbage, men for-partierne, S, V, SF og K, har stemt lokalplanforslaget igennem, angiveligt i god tro.

Det danske havmiljø har aldrig befundet sig i en mere alvorlig tilstand. Kun 5 af de 109 danske vandområder lever op til påkrævede ”god økologisk tilstand”. Rådet for Grøn Omstilling har den 23. november 2023 afholdt en offentlig havmiljøkonference på Christiansborg med deltagelse af fagfolk, politikere og borgere. Havet er overbelastet af kvælstof, pesticider og store anlægsprojekter, som i udstrakt grad efterlader dumpning af opgravet havbund (klapning) på søterritoriet. Vandkvalitet, påvirkning af flora, fauna og biodiversitet er i en ynkelig forfatning. Det er naturens og klimaets måde at svare tavst igen på.

Argumenterne for udvidelse af Aarhus Havn er fra borgmesterens side pænt pakket ind i nødvendighed af hensyn til at opretholde en vækst på 5.000 indbyggere pr. år. Men klima, miljø og biodiversitet forstår intet af havnetilhængernes usaglige retorik. Behandlingen af lokalplanforslaget i byrådet har været utilstrækkelig. Ærlige spørgsmål til planforslaget har været holdt hen med mangelfulde svar eller forbigået som ”ikkesvar”. Det er langt uden for skiven i et land, som påberåber sig at være førende i demokratiske processer.

Aarhus Byråd beklager, at demokratiet er i krise, at flugten fra partier er udbredt, at antallet af partihoppere og løsgængere i byrådet aldrig har været højere. Med aktuelle tiltag som ”Den demokratiske Samtale” og ansættelse af et større antal borgerinddragelsesmedarbejdere tilbyder kommunen sig som hjælper til partiarbejdet, borgerinddragelse mv.

Man bruger begreber som ”vilde problemer” for at legitimere, at Aarhus Byråd står i en ustyrlig verden, som man ikke har nogen løsning på. Der gøres målrettede indsatser omkring borgerinddragelse, måske i erkendelse af, at der er noget, man har forsømt, før lokalplanen blev vedtaget. Borgerinddragere skal være med til at stimulere de demokratiske processer og skal retfærdiggøre kom­mu­nen­s aktivitetsniveau, men ikke uden omkostninger.

Men det egentlige problem er vækstpolitikken. Verdensmarkedet er presset. Behovet for varetilførsel til Aarhus Havn ser ud til at mindskes i de kommende år. Aarhus Kommunes ambitiøst anlagte byudvikling med et intensivt byggeri, en stærk byfortætning, med et øget trafikpres til midtbyen og havnen, og dertilhørende p-pladser og huse giver et højt omkostningsniveau. Boligpriserne er høje, og velstillede borgere skal kunne se fordelen ved at bo i Aarhus.

Der er en stigende udflytning til de om­kringliggende kommuner med et lavere omkostningsniveau, hvor klima, naturople­velser og grønt fritidsliv er lettere tilgængeligt. Højtuddannede velstillede borgere sætter også fokus på at få mest for pengene, faktisk er de lige så kloge som personalet og politikere på rådhuset. Så den tiltagende udflytning fjerner en del af de kalkulerede skatteindtægter. Med det perspektiv kan Aarhus Kommune se ind i en fremtid med øgede omkost­nin­ger og faldende indtægter.

Den skærpede vejrsituation med øget regnafstrømning og krav til forbedret sikring mod oversvømmelser, som 2023 har demonstreret, vil også stille krav til øgede anlægsbudgetter. Så vækstpolitikken må melde pas.

Set i det lys må Aarhus Kommune gentænke sin byudviklingsstrategi og sit havne­projekt, selvom flertallet i Aarhus Byråd holder krampagtigt fast i, at vækstpolitikken er den rette vej. Momentum for en havneudvidelse i Aarhus er under stærkt pres, og det løser man ikke bare ved at flytte fokus til andre indsatsområder.

Andre kommuner med havneforhold bedre end i Aarhus lægger også billet ind på at udvide deres havne, så alt i alt truer de store anlægsprojekter havmiljøet i Danmark.

Det er påkrævet, at Trafik- og Miljøstyrelsen laver en helhedsplan for store anlægspro­jekter i søterritoriet.