Aarhus Kommune stikker en kniv i hjertet på velfærden
Vi bliver flere ældre, som lever længere. Der er behov for en styrket hjemmepleje baseret på et humant menneskesyn. Men forståelsen for, hvad det indebærer, er langt fra den virkelighed, der er domineret af forfejlet politisk tænkning i Aarhus Kommune.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I efteråret udgav Aarhus Kommune en 40 siders publikation ”Sammen om et bedre liv” med introduktion af rådmanden for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V).
Det er beskæmmende læsning. Det er vanskeligt at kunne klare sig selv, hedder det i forordet. Og det hjælper vi dig med. Nogle har brug for hjælp fra kommunen en kort tid, f.eks. til genoptræning.…