Stress er ikke kun et problem blandt byrødder i Aarhus

Vi har brug for nogle helt grundlæggende diskussioner af, hvorfor pokker vi har fået indrettet et samfund, der gør os syge.

To dygtigere politikere er netop stoppet i Aarhus Byråd for at passe på sig selv. De har truffet en svær, men for dem rigtig beslutning. Der må være grænser for, hvor store veksler ens arbejde skal trække på trivsel og privatliv. Før dem er en lang række af politikere også standset eller har været ude i længere perioder med sygemeldinger.

Derfor diskuterer medier, politikere og eksperter i stor stil årsager og løsninger.

Der er dog endnu ikke kommet bedre bud end “en undersøgelse” og “en drøftelse”.

Det skyldes nok, at det ikke er den nemmeste nød at knække.


Jeg tror dog, at det er vigtigt at gøre det klart, at stress og pres på arbejdet på ingen måde er noget, der er isoleret til politik.

430.000 danskere har hver dag symptomer på alvorlig stress. Det svarer cirka til 12 pct. af befolkningen.

Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år.

Blandt de unge står det endnu værre til end i resten af befolkningen.

Jeg er optaget af, at vi ikke bare efterlader den enkelte på perronen og individualiserer problemerne. Derfor er det afgørende, at vi også holder fokus på forebyggelse, årsager og hurtig hjælp.

Sagt med andre ord: Det er fint og ganske relevant, at vi i Aarhus Byråd kigger på egne arbejdsforhold og giver vores lille bidrag til en sundere offentlig debat og et mindre arbejdspres. Men vi har samtidig brug for nogle helt grundlæggende diskussioner af, hvorfor pokker vi har fået indrettet et samfund, der gør os syge. Og hvilke forandringer der skal til for, at vi alle trives bedre.

Det er så gigantisk et problem, der koster os så meget. I kroner og øre, men især på livskvalitet – ikke bare for dem, som må bukke under for stress og pres, men også for pårørende. Derfor bør der ikke være hellige køer i debatten.

For mig at se er der mindst fem forhold, vi er nødt til at sætte under lup.

Arbejdstid. Hvorfor stoppede vi for efterhånden rigtig mange år siden med at forkorte arbejdstiden? Til en forelæsning med titlen ”Vores børnebørns økonomiske muligheder”, spåede den britiske økonom John Maynard Keynes tilbage i 1930, at man om 100 år ikke ville arbejde mere end 15 timer om ugen. Fordi man til den tid ville have vekslet teknologiske fremskridt og produktivitetsstigninger til kortere arbejdsdage og mere fritid frem for øgede forbrugsmuligheder. Men vi er for længst stoppet med at forkorte arbejdstiden. Men hvorfor egentlig? Robotter og teknologisk udvikling kan vel godt bruges til, at vi får det bedre og ikke bare til, at vi bliver rigere.

En fjerdedel af alle stress-sygemeldinger er relateret til jobbet. Det bør få os til massivt at opprioritere arbejdstilsynet, efteruddannelse af tillidsmænd og lederne.

Der er brug for lovgivning, som regulerer techgiganterne og de sociale medier, så de får langt større ansvar for, hvad der skrives og publiceres. Det er usundt med algoritmer, der fremmer en benhård omgangsform online, og der er brug for internationale aftaler og lovgivning.

Sammenhængene mellem kravene i uddannelsessystemet, høje huslejer og derfor mange timers fritidsjob og ønsket om succes i privatlivet er velkendt. Det er ikke nemt at finde løsninger til, hvordan man letter det store pres på ungdommen, men et sted at starte kunne være at kompensere for den udhuling, der siden 2013 år efter år har gjort SU’en mindre værd i takt med, at huslejerne er steget og steget.

Ret til hurtig hjælp. Som ved så mange andre af de ting, der bøvler i tilværelsen, er hurtig og nemt tilgængelig hjælp vigtigt. SF har tidligere foreslået, at der oprettes to stressklinikker i Aarhus. Det er stadigvæk aldeles relevant.

Jeg er optaget af, at vi ikke bare efterlader den enkelte på perronen og individualiserer problemerne. Derfor er det afgørende, at vi også holder fokus på forebyggelse, årsager og hurtig hjælp.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.