Vi skal turde at snakke om kvaliteten i fremtidens ældrepleje

Hvordan skal vi prioriterer den tid, som medarbejderne på sundheds- og ældreområdet har. Hvor mange af ugens 37 arbejdstimer skal en sygeplejerske eller en sosu-assistent f.eks. bruge på at dokumentere og journalisere?

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Vi hører det hele tiden. Vi skal have færre regler og mere nærvær og kvalitet i ældreplejen. Kort før jul var det ældreminister Astrid Krag, der turnerede med budskabet. Og statsminister Mette Frederiksen sagde det i nytårstalen:

»Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav. Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver.«

Nu vil vi gerne se de gode hensigter blive mere konkrete. Flere politikere og skiftende regeringer har de seneste mange år givet udtryk for at ville afbureaukratisere på ældreområdet – men samtidig er der en udbredt oplevelse af, at der er indført mere kontrol og mere unødig dokumentation – særlig i kølvandet på dårlige enkeltsager. Ofte er det pakket ind i en velment kvalitets- og læringsdagsorden, men resultatet er det samme: mindre tid til borgerne. Og hvordan harmonerer ønsket om mere nærvær og kvalitet i ældreplejen med en utrolig stram økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne? Og den stadig større og større mangel på arbejdskraft på hele ældreområdet? Det korte svar er, at det ikke harmonerer, og derfor skal vi turde at starte en helt ny debat: Hvilken kvalitet kan vi forvente at få i ældreplejen i fremtiden?

På engelsk er der et udtryk, der hedder “caught between a rock and a hard place”. Det er et billede på, hvordan man sidder i en klemme, fordi man er presset godt og grundigt fra to sider. Som en lus mellem to negle. Lige præcis den oplevelse sidder vi med på ældreområdet i Danmark. På den ene side er vi voldsomt pressede af personalemangel, og på den anden side stilles der større og større krav til både kvalitet, faglighed og dokumentation på sundheds- og ældreområdet.

En Momentum-undersøgelse fra 2022 anslår, at der årligt skal uddannes omkring 3.000 flere sosu-elever, hvis det alene skal løse plejeudfordringen, som det stigende antal ældre giver. Det er altså ikke bare et greb i lommen. Og det er ikke kun i fremtiden, at vi kommer til at mangle personale, det gør vi allerede. Når vi slår nye stillinger op, får vi færre ansøgninger. Hvis vi overhovedet får nogen. Ifølge den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forbliver næsten halvdelen af alle sosu-jobopslag nemlig ubesatte eller besættes af personer uden de ønskede kvalifikationer. Samtidig med den oplevede mangel på hænder møder vi via diverse statslige tilsyn, stadig øgede krav til dokumentation, instrukser og rammer i hverdagen. På trods af målrettet, systematisk kompetenceudvikling, dygtige ledere og stor politisk opbakning til rekrutteringsinitiativer, så er vi i gang med at kvase os selv i krydspresset mellem sundhedsfaglige krav og de pressede medarbejderressourcer. Vores medarbejdere er dygtige. Uanset om det er sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sosu-assistenter og -hjælpere, eller om det er ufaglærte og studerende. Men de sundhedsfaglige krav accelererer i et tempo og på en måde, hvor det er på tide at råbe “vagt i gevær”.

Det er tid til, at vi skal tale om, hvordan vi prioriterer den tid, som medarbejderne på sundheds- og ældreområdet har. Hvor mange af ugens 37 arbejdstimer skal en sygeplejerske eller en sosu-assistent bruge på at dokumentere og journalisere på sin tablet eller foran en computer? Og behøver en sygeplejerske at dokumentere på hele 12 sygeplejefaglige indsatsområder? Svaret er nej. Selvfølgelig skal kvaliteten og fagligheden i dokumentationen være i orden, men når der hele tiden stilles højere og højere krav – og der bliver færre og færre hænder – til flere og flere ældre – ja, så sidder vi mildt sagt i en meget stor klemme.

Ikke kun de kommunale administrative krav fylder i hverdagen, der er fortsat udbud af diverse puljer, som ledere og medarbejdere må søge for at få penge til afprøvning af faglige indsatser eller udvikling. Med puljerne følger store krav fra styrelserne til afrapportering og kontrol. Der er også stigende ønsker og efterspørgsel fra samarbejdspartnere og pårørende om hyppige samtaler med kontaktpersoner og ledere, ligesom vi også oplever, at pårørende gerne ser mere skriftlig information om hverdagens gøremål og opgaveløsning hos deres kære.

I takt med udbygningen af det nære sundhedsvæsen og de korte indlæggelsestider på hospitalerne, så øges krav til levering af kvalitet, koordinering og faglighed fra de kommunale medarbejdere i ældreplejen, ligesom antallet af multisyge borgere er stærkt opadgående. Den ønskede højere hospitalskvalitet har fordret øget specialisering dér – og medfører en kolossal koordineringsopgave, når borgeren efterfølgende møder de mere generelle tilbud i kommunerne – og hos almen praksis.

Borgerne på vores plejehjem er i dag mennesker, der har meget store pleje- og omsorgsbehov, særligt de demensramte, men der er også mange syge borgere, der tidligere oftere ville have ligget på et hospital på et medicinsk afsnit. Der er brug for en større samtænkning af behovet for hænder og ressourcer på tværs af det samlede ældre- og sundhedsområde, hvis ikke vi blot skal eksportere udfordringerne mellem sektorerne. En ældrelov kan ikke tænkes og udformes uden samtidige ændringer i sundhedslov og servicelov, ligesom sammenhæng til ankesystemet og almen boliglovgivning med videre bør medtænkes, hvis vi for alvor skal lykkes med fremtidens velfærd.

Lad os turde at slippe grebet. Og lad os diskutere, hvad medarbejderne på sundheds- og ældreområdet landet over skal bruge tiden på. Lad os turde at tænke i nye løsninger og bruge endnu mere velfærdsteknologi. Lad os sammen drøfte, hvordan vi kan få større inddragelse af pårørende og civilsamfundet. Den sidste del har man eksempelvis gjort i Holland. Her taler man om, at deltagersamfundet skal erstatte velfærdssamfundet. Og her er det eksempelvis et krav, at pårørende til beboere på plejehjem skal møde op mindst en gang om måneden for at udrette et stykke socialt arbejde for beboerne. Vi siger hermed ikke, at vi skal kopiere den hollandske model, vi har ikke samme struktur på ældreområdet, men vi bør turde tage debatten. Tanken om, at familiemedlemmer og frivillige skal tage større del i opgaverne, er fremadrettet nødvendig, hvis vi skal bevare velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. På den måde kan vi nemlig frigøre plejepersonalet for nogle af de opgaver, som borgerne allerhelst vil være sammen med familie og venner om, til de opgaver, der kræver sundhedsfaglighed.

Vi skal træde på bremsen, hvad angår flere krav til faglighed og dokumentation. Det er en udpræget misforståelse, at det alene er de kommunale regler og retningslinjer, der driver bureaukratiet – det er i høj grad styret fra ministerier og styrelser, der ofte sikrer deres bevillinger ved at finde flere fejl og skabe merdokumentation fremfor læring og hverdagstid med borgerne. Vi skal ikke putte mere på – tværtimod. Og vi anbefaler, at vi tør starte en bredere diskussion om, hvad det faglige personale skal bruge deres dyrebare tid på. Kan vi sammen hjælpes ad med at italesætte fremtidens muligheder for at indfri krav og forventninger? Hvis ikke vi sammen går den vej, så vil bjerget til balancen mellem forventninger til kvalitet og tilgængelige ressourcer blive stadig stejlere.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.