Som lokalområde bliver vi overhørt og kørt over

Gravhøjene og 1200-tals-kirken fortæller, at der altid har været et bysamfund her i Kolt-Hasselager.

Sammen med Enslev, Edslev, Kattrup, Bering og Lemming orienterer vi os mod Aarhus by, men er ikke bare en forstad. Vi er et selvstændigt bysamfund med egen identitet. Her smølfer vi i hverdagen rundt og laver nye aktiviteter for og med hinanden, går til idræt, laver musik, teater og foredrag, mødes i meningsfyldte fællesskaber for alle aldre. Vi forsøger at få et godt butikstorv op at stå. Vi drøfter tidens tendenser som idræt udenfor og i andre former, vi er optagede af biodiversitet, rent drikkevand, bæredygtighed og fællesskab.

Men vi oplever at blive overhørt og kørt over. Vi oplever, at der fuldstændig mangler fokus på helheden i vores lokalområde. Så til trods for politisk vilje til, at fællesråd skal inddrages (fordi vi repræsenterer det lokale), så oplever vi ikke, at det virker.

Vi har i fællesskab, på flere borgermøder, i workshops og via dialog på sociale medier skabt en fælles udviklingsplan, en vision med afsæt i de rammer, som kommunen lavede for sådanne. I 2019 blev vores fælles vision vedtaget på en generalforsamling i fællesrådet. Med andre ord gennemdemokratisk og med bred forankring. Vores vision udtrykker stort behov for fællesskaber, behov for rekreative grønne områder, behov for et samlet butikstorv og handel. Planen er sendt til alle kontakter i Aarhus Kommune.

Alligevel træffer magistraterne beslutninger uden at skele til planen og dermed uden at tage afsæt i vores virkelighed. Som da Børn og Unge i år vedtog, at Kolt Skole alligevel ikke skulle sælges. Skolen blev nedlagt trods store protester, fik barrikaderet indgangene og stod tom i hjertet af vores by i ca. syv år – lige ved det areal, hvor vores torv gerne skulle udvikle sig. Nu skal skolen bruges til satellit. Børnene er velkomne. Men med den beslutning stopper arbejdet med udviklingen af området og torvet. Vi blev ikke engang orienteret. Konsekvensen er, at vi nu må vente ca. 10 år, hvis vi skal udvikle torveområdet til de ca. 7.500 indbyggere. Det er alvorligt.

Eller når områdets største udvikler, Aarhus Kommune, betegner os som et område med »høj restrummelighed« og smider grønne lunser ud til developere, som bygger tæt-lav i en uendelighed. Jo, jo, vi får noget ud til høring, men løbet er jo kørt. For det, vi ser som grønne, rekreative områder, er bare lagerplads for byggegrunde. Og vi kender ikke tidsplanen. Her er ingen helhedsplan med respekt for vores særkender. Her er udvikling bid for bid, løsrevet og magistrat for magistrat.

Vi oplever at blive overhørt og kørt over. Vi oplever, at der fuldstændig mangler fokus på helheden i vores lokalområde. Så til trods for politisk vilje til, at fællesråd skal inddrages (fordi vi repræsenterer det lokale), så oplever vi ikke, at det virker.

I løbet af 20 år er befolkningen her eksploderet (41 pct. stigning). Vi er samtidig omringet af motorveje, Genvejen, Jernbane, Giber Ringvej og Torshøjvej. Et grønt, rekreativt areal inde i vores by forsvinder for altid, når det udvikles, og kan ikke erstattes. Alligevel påduttes vi beskrivelser som »høj restrummelighed«, måske fordi der set fra skrivebordet er ledige grønne pletter til tæt-lav og rækkehuse. Og der er jo også en grøn linje gennem Aarhus. Så hvad er vores problem!?

Jo, grundlæggende vil folk ikke bare høres. De vil være med til at bestemme, hvad der skal ske i deres område. Som fællesråd balancerer vi dermed mellem ønsket om at bevare områdets kvalitet og fortsat bidrage til den udvikling, byrådet har vedtaget, uden at området mister sig selv. Det er vigtigt, at beslutninger træffes. Men respekt for et område er væsentligt.

Senest handler det om det område, vi kalder »der, hvor ridehallen lå«. Her skal være tæt-lav. I årevis har lokalbefolkningen her ønsket sig en biodivers fælled. Det er udtalt hundredvis af gange. Så vi har netop fået tilbudt, at vi kan lege lidt biodiversitet i en eksisterende park tæt på. For vi må jo lige forstå, at vi har rigeligt. Hvis nogen synes, at vi fordrer for meget, så er de jo velkomne til at komme herud og bruge det grønne, rekreative og biodiverse område sammen med os – præcis ligesom ved udviklingen af grønt i resten af Aarhus.

Det er afgørende, at en god udvikling af Aarhus ikke kun sker på et overordnet plan, men i lige så høj grad lytter til og tager afsæt i, at det levede liv lokalt har kvalitet og nyder respekt. Det kræver mere og tidlig inddragelse og ikke mindst en helhedsplan for lokalområdet. Vi er nødt til at finde nye måder at angribe vores store fælles udfordringer som klimaneutralitet og bæredygtighed, men tager man ikke lokalt afsæt og sikrer lokale gode løsninger, så risikerer vi, at mange står af.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.