Modtageklassetilbud fjernes i kommunerne. Desværre

Når ikke-dansktalende børn bliver sat i en rent dansktalende klasse, øger det mistrivslen og gør muligheden for faglig fremgang sværere.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

»Jeg flyttede til Danmark fra USA som 10-årig og kom med det samme på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus. På seks måneder lykkedes det mig hverken at udvikle mig fagligt eller socialt, hovedsageligt pga. den kæmpe mangel på sprogstøtte. Jeg kunne ikke et ord af dansk og fik ingen hjælp, da lærerne heller ikke var klædt på til at kunne stå i denne situation. Efter at skifte skole til en modtageklasse lærte jeg sproget på seks måneder og kunne komme ud og trives i en almen folkeskole.«

Det fortæller den 15-årige Audrey Faith Morris, som tidligere også har siddet i bestyrelsen hos Danske Skoleelever.

Audrey blev som mange andre ikke-dansktalende børn sat i en almen klasse, da hun kom til Danmark. Hun havde hverken nogle faglige eller sociale kompetencer og brugte i bund og grund de første seks måneder af sin tid i Danmark på ingenting. Men Audrey er desværre ikke et enestående eksempel, som bare blev smidt i en dansktalende klasse.

Flere kommuner mener desværre, at modtageklasser bør afskaffes, eller har allerede afskaffet deres tidligere modtageklassetilbud.

Vi i Danske Skoleelevers lokalafdelinger Midt- og Østjylland oplever, at de mener, at når børn bliver bragt i modtageklasser, bliver de sat i bokse, og tolerancen for forskellige kulturer bliver mindre. Det mener vi ikke i Danske Skoleelevers lokalafdelinger Midt- og Østjylland er korrekt. Vi mener, at når ikke-dansktalende børn bliver sat i en rent dansktalende klasse, øger det mistrivslen og gør muligheden for faglig fremgang sværere.

Det er basal viden, at når der starter en ny elev i klassen, er det klassens ansvar at tage godt imod den nye elev. Men hvordan forventer man, at en klasse, som ikke engang kan kommunikere ordentligt med eleven, kan tage godt imod eleven? Det sætter et kæmpe pres på eleverne, og det nemmeste for eleverne, som man desværre ser i rigtig mange tilfælde, er at ignorere den nye elev. Og når en elev, som i forvejen ikke kan dansk, bruger hvert frikvarter på at sidde alene i skolegården, gør det det ikke nemmere for dem at lære dansk!

Man kan jo diskutere, hvorvidt det også er lærerens ansvar, at den nye fremmedsproget elev bliver taget godt imod. Men forventer du, at en matematiklærer kan undervise en elev, der ikke taler sproget? Det tager fokus fra den reelle undervisning, og i stedet for at lære hele klassen matematik skal læreren bruger sin tid på at lære eleven dansk.

En af de store udfordringer ved at gå i en almen klasse, når man ikke selv kan dansk, kan også være, at man kan føle sig anderledes.

»Jeg synes, at det er godt, at vi har modtageklasser i Danmark, fordi i modtageklasserne føler man sig mere tryg, da man ikke er den eneste, som ikke kan dansk. Hvis man bare bliver smidt i normale klasser, vil man derimod føle sig usikker og utilpas,« fortæller den 16-årige Aleksandra Stanimirova Dolushanova, som også har gået i modtageklasse.

Lige nu står vi i en situation, hvor mange ikke-dansktalende børn kommer til landet. Børn, der kommer fra krig, bliver trods de forfærdelige omstændigheder smækket i dansktalende klasser, hvor det forventes, at de følger med. De bør og skal oplyses om muligheden for modtagerklasser!

Vi mener, at man bedst opnår at give ikke-dansktalende børn en god skolegang ved at sætte dem i modtageklasse, og når de så kan forstå og tale dansk på et nogenlunde niveau, kan de komme i en af de dansktalende klasser.

Når flere kommuner vælger at mindske antallet af modtageklasser eller helt fjerne dem, er der et klokkeklart problem. Vi mener i Danske Skoleelevers lokalafdeling Midt- og Østjylland, at modtageklasser kun gør mere godt end dårligt. Derfor mener vi, at modtageklasser skal kunne tilbydes i alle kommuner, og vi mener, at der bør være langt flere, end der er i dag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.