Hvor skal pengene og pædagogerne komme fra?
De partier, der har været med til at promovere kampagnen for minimumsnormeringer, har en særlig forpligtelse til at anvise finansiering og løsninger på, hvor de mange ekstra hænder skal komme fra.
Skal vi have flere pædagoger i vores daginstitutioner? Ja, gerne. For os konservative er det en topprioritet at løfte børne- og skoleområdet og sikre bedre vilkår for familierne. Men at sikre flere voksne i vores daginstitutioner er først og fremmest en kommunal opgave og skal ikke dikteres fra Christiansborg.
Netop derfor er det så trist, at nogle partier i den seneste folketingsvalgkamp følte sig fristede til at kaste sig ud i løfter om minimumsnormeringer. Kampagnen blev gennemført, uden at partierne havde gjort sig tanker om omkostningernes reelle omfang, eller hvor finansieringen skulle komme fra. Og nu kender vi så regningens størrelse for Skanderborg Kommune. Der mangler finansiering for 20 mio. kr. årligt og 46 pædagoger til vores daginstitutioner.
For os konservative er det til hver en tid en klar prioritet at skabe gode institutioner, sikre nok medarbejdere og sikre trygge rammer, der giver børn og forældre glæde og tryghed i hverdagen.
Tilbage står nu spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra? Og hvor skal alle de ekstra hænder komme fra? Det mangler partierne at anvise. For pengene og pædagogerne er der ikke. Alle vores velfærds- og omsorgsområder skriger på flere hænder, og der er skarp konkurrence kommunerne imellem om de alt for få, der er.
Vi konservative er selvfølgelig klar til at trække i arbejdstøjet og finde løsninger. Men vi mener også, at de partier, der har været med til at promovere kampagnen for minimumsnormeringer både lokalt og på landsplan, har en særlig forpligtelse til at lægge sig i selen og anvise finansiering og løsninger på, hvor de mange ekstra hænder skal komme fra. Hvilke velfærdsområder skal der spares på? Er det skolerne? Ældreområdet? Handicap og psykiatri? Skal skatterne sættes op igen i en tid med inflation og stærkt stigende udgifter?
For os konservative er det til hver en tid en klar prioritet at skabe gode institutioner, sikre nok medarbejdere og sikre trygge rammer, der giver børn og forældre glæde og tryghed i hverdagen. Men der er også mange andre omsorgsområder, vi skal tilgodese, og vi skal have pengene til at række. Her har enkelte partier glemt helheden og sat kikkerten for det blinde øje. Men vi vil med spænding afvente deres løsningsforslag – for det kan vel ikke passe, at de har nogen, vel?
