Fra Ceres Park til Aarhus Energi Ø

Idé til genanvendelse af tribunerne på Ceres Park og løsning af nogle af byens aktuelle udfordringer i den grønne omstilling.

Artiklens øverste billede
Giv et endeligt bæredygtigt sidste hvilested for byens stadion på energi-ø i Aarhus Bugt. Foto: Benjamin Nørskov

Her er en idé til fri afbenyttelse, der på en gang løser problematikken om vindmøller på havnen, giver byen grøn energi, også når vinden ikke blæser, en ny international turistattraktion og endeligt et bæredygtigt sidste hvilested for byens stadion. Det er ikke en billig idé, men udfordringer bør altid vendes til muligheder.

Om kort tid åbenbares det, sikkert under stor moro, hvilke klæder vores nye fodboldstadion skal iklædes, når arkitektkonkurrencen om den smarteste og mest bæredygtige beklædning bliver offentliggjort. Indmaden er næsten afgjort på forhånd i programmet, så alle venter med spænding på, hvilket nye materiale, nye tidstypiske former eller antal solceller på taget der er mest vellykket.

Mindre opmærksomhed gives det gamle aldrende stadion, der aldrig vandt hverken hjerter eller hjemmesejre. Det må bortgå bogstaveligt talt i nedknust tilstand. Den lille læderbold, der normalt fløj over grønsværen, bliver afløst af en stålkugle, der vil pulverisere betonkolossen til håndrette stykker, der efterfølgende vil blive transporteret på deres sidste færd til en begravelse formentligt i den kommende havneudvidelse.

Så galt behøver det ikke gå. Tænk ud af boksen og giv det gamle stadion et nyt liv, hvor det på en gang kan få den hæder, ære og opmærksomhed, som så sjældent blev det undt i livet.

Velkommen til Aarhus Energi Ø. Hvorfor er det kun Dogger Banke og Syd for Bornholm, man vil planlægge en energi-ø, når det vil give meget mere mening at placere den ude i Aarhus Bugt, tæt på en af de store energiforbrugere i landet.

Glem alt om placering af store vindmøller på havnen, glem alt om mangel på strøm, når vinden ikke blæser, og glem alt om at knuse Ceres Parks mange betontribuner og deres indlejrede CO2.

Sig goddag til en ny kunstig ø uden for Aarhus Havn. Bygget med brug af de store tribuneafsnit skåret op i rette stykker og transporteret ud i bugten. Øen fyldes op med alt den gytje og slam, vi ikke kan komme af med, når Aarhus Rewater skal bygges og den nye Østhavn graves ud. Derpå placeres to gigantiske vindmøller på øen, langt væk fra Aarhus Ø’s sarte beboere og i god afstand til indflyvende vandflyvere.

På øen placeres også metoder til energilagring, der skal give byens borgere strøm, når der er brug for den. Vi forærer en masse gratis vindmøllestrøm ud af landet, når vi ikke kan bruge den selv, derfor skal Aarhus bygge et energilager ude i vandet. Et 30 m højt bassin indeholdende vand, der pumpes op, når vindmøllestrømmen ikke kan afsættes, og som genererer strøm igennem vandkraft, når vi har brug for den. En simpel gammel idé, der stadigvæk virker. For de mere teknologifikserede kan man på øen bygge et såkaldt smeltet salt-energilager. For begge typer gælder, at de udnytter vindenergien og gemmer den, til den kan bruges og har stor virkningsgrad.

Energiøen vil blive et tilløbsstykke både teknisk og rekreativt, og selvfølgelig skal der laves undervisning på øen og inviteres turister derud i pendulfart med en lille elektriske båd.

Dette vil blive en win-win-situation, der på en og samme tid flytter kommende vindmøller væk fra havnen og ud, hvor det blæser, skaber et brugbart energilager til byen og bedst af alt giver vores gamle fodboldstadion et nyt liv som rekreative soltribuner for tilrejsende turister og godtfolk, sejlsportsinteresserede og mestersvømmere. Grøn energi som udflugtsmål.

Er der flere tribuneelementer tilovers, kan de bruges på land som soltribuner på Aarhus Ø eller ud for Rewater til sejlsportevents eller måske ende deres liv som stormflodssikring i Risskov.

Sæt i gang.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.