Havneudvidelse – et projekt med mange problemer

Masterplanen om udvidelse af Aarhus mod vandet blev bl.a. vundet på, at der skulle være rig mulighed for at fornemme vandet ved at kunne kigge ud over bugten. Den plan er ikke fulgt.

En af de mest trafikerede veje hedder Kystvejen. Det hedder den, fordi den engang gik langs kysten. Langs vejen ligger den ene flotte bygning efter den anden. Og perlen af dem alle er Hack Kampmanns toldbod. Mere prægtig kystlinje findes næppe i Danmark. Men det var dengang. Nu skjuler den sig bag store betonbyggerier og containerhavn. Fladelands masterplan om udvidelse af Aarhus mod vandet blev bl.a. vundet på, at der skulle være rig mulighed for at fornemme vandet ved at kunne kigge ud over bugten. Den plan er ikke fulgt.

Nu planlægger Aarhus Kommune en yderlig havneudvidelse. Men det er ikke uden problemer.

Natur og miljø. Hvis havnen i Aarhus skal udvides, skal der graves op i havbunden, og slammet dumpes. Efter planen bl.a. ved Ajstrup Strand og Djursland.

Mogens Flindt, ph.d. og lektor i havbiologi, skriver i en artikel: »I forbindelse med Lynetteholmen er man gået i gang med dumpning af store mængder slam i Køge Bugt. Det samme kommer til at ske ud for Djursland samt ved Ajstrup og Mariendal Strand.«

Udledning af regnvand er beskrevet i lokalplanen. Under kraftig regn ledes vandet direkte ud i bugten ved Tangkrogen. I 2016 brød et tankanlæg med gødning i brand i Fredericia, og 10.000 kubikmeter nitrat fossede ud i Lillebælt. Det er ikke rart at tænke på, hvis det sker i Aarhus.

Under anlægsarbejdet, bl.a. med nedramning af spunsjern, vil der udsendes kraftig undervandsstøj, der vil påvirke bl.a. marsvin. Selv mener kommunen i flg. lokalplanen ikke, at det vil påvirke marsvinene væsentligt. Det har de ikke anvist videnskabeligt bevis for. Da etableringen af havneudvidelse vil ske over mange år og med efterfølgende øget trafik, vil det være en længerevarende belastning, der kan ændre havmiljøet for stedse.

CO2-udledning. Aarhus Kommune har allerede erkendt, at byen ikke kan nå sit ambitiøse mål om CO2-neutralitet i 2030. Personbilerne er den transportform, der udleder mest CO2, men det er også den sektor, der er på vej til at reducere mest. Det samme kan ikke siges om lastbilerne. Lastbilerne udgør ifølge kommunes egne tal 17 pct. af CO2-udledningen. Med den øgede trafik på havnen ser det mere end sort ud for CO2-udledningen. Medmindre man vælger at følge EU’s mål med at reducere landtransport mellem containerhavne. Det sidste tror jeg ikke på, at Aarhus vælger, især set i lyset af at man nu investerer mange penge i en Marselistunnel. Derimod regner kommunen selv med ifølge lokalplanen, at trafikken øges med 20 pct. til og fra havnen, hovedsageligt lastbilstrafik. Under bygningen af havneudvidelsen skal der transporteres store mængder af overskudsjord til projektområdet, samtidig med at Marselistunnellen skal bygges. Det bliver ikke morsomt at være trafikant.

Udsigt. Lokalplanen indeholder bestemmelser, som fastholder, at nyt byggeri på containerhavnen skal opføres i afdæmpede farver. Mig bekendt er der ikke indført regler for, at containere skal være i afdæmpede farver!!

Lokalplanen indeholder visualiseringer, bl.a. fra Marselis Hotel. En visualisering, der viser stor indgriben i udsigten mod Mols. Det er bl.a. derfor, at Salling Group og Arla blander sig med et nej til den forestående udvidelse. »Udvidelsen vil ødelægge en unik perle.«

Placering. Selv om Aarhus Havn udvides, vil den stadig ikke kunne modtage de største skibe. Største dybde er maks. 14 m, og de største skibe har en dybdegang på 16 m, hvilket betyder, at fuldtlastede Maxi-skibe ikke vil kunne anløbe Aarhus.

Jacob Bundsgaard og Steen Stavnsbo har inviteret til konferencer om havneudvidelsen, men det bliver ikke en konference om havneudvidelse eller ej, men derimod kun et spørgsmål om udformning, på trods af at der er god mening i at lave en megahavn ved Glatved med 18 meters dybde, der kan anløbes af megaskibe.

Læs Allan Tarps begrundelse for anlæggelse af megahavn ved Glatved: megahavnglatved.nu

Kære kommune, tænk jer godt om.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.