Hvad skal vi med billboards i Marselisborgskovene, legehuse foran gravhøje og vildskov?

Hvad er det egentlig, politikerne vil med Marselisborgskovene?

Og hvad ønsker vi for os og den store, levende organisme så tæt på vores by, Aarhus?

Først vil jeg ønske tillykke med, at der, som det ser ud til, bliver sat penge af til at gøre Marselisborgskovene vildere.

Jeg ville blot ønske, skoven fik lov til at passe sig selv, at sunde træer ikke topskæres og snittes i for at fremme biodiversiteten. Ruintræer og skadede træer skal nok komme helt af sig selv, når I stopper med at dræne, og moserne vender tilbage.

Jeg ville ønske, vi havde taks i skoven, der var 2.000-3.000 år gamle ligesom i England. Indtil videre må vi nøjes med de mindre og yngre individer, der står hist og pist i skoven.

Der, hvor biodiversiteten blomstrer, er der, hvor mennesker ikke konstant tramper rundt. De færreste gider at gå, hvor der er meget sumpet. En mosefyldt skov og faldne træer, der skal kravles over, virker som et naturligt hegn.

Det samme gælder for brændenælder og mandshøje kåltidsler. Derfor kan du alligevel godt støde på en Sort Blomsterbuk, der tager solbad på et træ, op ad Skovstien i sommerens aftensol ved Svanesøen.

På den ene side vil I øge biodiversiteten i Marselisborgskovene, men samtidig skade biodiversiteten i skovens nordligste del via projekt Kongelunden. Det giver ikke mening. Der gøres forsøg på at fjerne fredskov og endda på at fjerne særlig bevaringsværdig fredskov. I Visionen Kongelunden kaldes skoven for mørk og ugennemtrængelig.

Fordi kommune og sekretariat ikke synes, der sker nok i Marselisborgskovene, er der gjort forsøg med at sætte billboards med streetart op på engen, hvor frøerne yngler ved Kalvehave (Klapperengen).

I Forsthaven har kommunen givet sig selv dispensation til at sætte en række legehuse eller skulpturer klos op ad gravhøjen, selv om lovteksten ikke giver mulighed for det.

Det er problematisk, at Aarhus Kommune både er ejer og myndighed i Marselisborgskovene.

Imens vokser skoven uanfægtet videre, som den plejer.

Fra forskningen ved vi, at skovens træer er forbundet af et kæmpe, underjordisk net af mycelium, svampenetværket, som får skovens træer til at dele vand og kulstof med hinanden. Derfor kan du heller ikke tale om Marselisborgskovene, som om de enkelte skove ikke har noget med hinanden at gøre. Uanset asfaltveje er Marselisborgskovene i hele sin udstrækning, fra Tangkrogen og sydpå, forbundet med resten.

Se det selv i skuespilleren med de danske rødder dame Judi Denchs forrygende udsendelse ”Vild med træer” (”My Passion for Trees”). Hør træerne gurgle vand op og se de fantastiske billeder.