Hvad skal vi med billboards i Marselisborgskovene, legehuse foran gravhøje og vildskov?

Der, hvor biodiversiteten blomstrer, er der, hvor mennesker ikke konstant tramper rundt.

Artiklens øverste billede
Foto: Stine Rasmussen

Hvad er det egentlig, politikerne vil med Marselisborgskovene?

Og hvad ønsker vi for os og den store, levende organisme så tæt på vores by, Aarhus?

Først vil jeg ønske tillykke med, at der, som det ser ud til, bliver sat penge af til at gøre Marselisborgskovene vildere.

Jeg ville blot ønske, skoven fik lov til at passe sig selv, at sunde træer ikke topskæres og snittes i for at fremme biodiversiteten. Ruintræer og skadede træer skal nok komme helt af sig selv, når I stopper med at dræne, og moserne vender tilbage.

Jeg ville ønske, vi havde taks i skoven, der var 2.000-3.000 år gamle ligesom i England. Indtil videre må vi nøjes med de mindre og yngre individer, der står hist og pist i skoven.

Der, hvor biodiversiteten blomstrer, er der, hvor mennesker ikke konstant tramper rundt. De færreste gider at gå, hvor der er meget sumpet. En mosefyldt skov og faldne træer, der skal kravles over, virker som et naturligt hegn.

Det samme gælder for brændenælder og mandshøje kåltidsler. Derfor kan du alligevel godt støde på en Sort Blomsterbuk, der tager solbad på et træ, op ad Skovstien i sommerens aftensol ved Svanesøen.

På den ene side vil I øge biodiversiteten i Marselisborgskovene, men samtidig skade biodiversiteten i skovens nordligste del via projekt Kongelunden. Det giver ikke mening. Der gøres forsøg på at fjerne fredskov og endda på at fjerne særlig bevaringsværdig fredskov. I Visionen Kongelunden kaldes skoven for mørk og ugennemtrængelig.

Fordi kommune og sekretariat ikke synes, der sker nok i Marselisborgskovene, er der gjort forsøg med at sætte billboards med streetart op på engen, hvor frøerne yngler ved Kalvehave (Klapperengen).

I Forsthaven har kommunen givet sig selv dispensation til at sætte en række legehuse eller skulpturer klos op ad gravhøjen, selv om lovteksten ikke giver mulighed for det.

Det er problematisk, at Aarhus Kommune både er ejer og myndighed i Marselisborgskovene.

Imens vokser skoven uanfægtet videre, som den plejer.

Fra forskningen ved vi, at skovens træer er forbundet af et kæmpe, underjordisk net af mycelium, svampenetværket, som får skovens træer til at dele vand og kulstof med hinanden. Derfor kan du heller ikke tale om Marselisborgskovene, som om de enkelte skove ikke har noget med hinanden at gøre. Uanset asfaltveje er Marselisborgskovene i hele sin udstrækning, fra Tangkrogen og sydpå, forbundet med resten.

Se det selv i skuespilleren med de danske rødder dame Judi Denchs forrygende udsendelse ”Vild med træer” (”My Passion for Trees”). Hør træerne gurgle vand op og se de fantastiske billeder.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.