Socialdemokratiet står vagt om hav(ne)miljøet! Eller?

Udvidelsen vil få betydning for vandudskiftning i de indre dele af Aarhus Bugt med yderligere forringet vand ved de kystnære strande som resultat.

Artiklens øverste billede
Et billede af bugtens skønhed. Arkivfoto: Carsten Ingemann

Havneudvidelsen har alt for store omkostninger for natur, miljø og landskab på et overdrevet behov, og den er helt i modstrid med kommunens ambitioner for natur, miljø og den grønne omstilling. Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er et fremtidigt behov, samt det fornuftige i at forårsage endnu mere transport gennem Aarhus og på en af de mest trafikerede strækninger på E45.

I Socialdemokratiets ordførertale ved sidste budgetbehandling fremgår flg.: »Vores mål er at øge biodiversiteten, forbedre havmiljøet i Aarhus Bugten, skabe flere grønne kiler/korridorer og mere grønt i byen – men de grønne ambitioner kræver stadig stålsatte, bæredygtige prioriteringer i budgetaftalerne. Det står vi vagt om i Socialdemokratiet.« Microsoft Word - 1. Budgettale (aarhus.dk)

Det klinger dog hult, når Aarhus Kommune på den ene side vil beskytte og forbedre natur og miljø, herunder specifikt havmiljø i Aarhus Bugt, samt skabe et klimaneutralt samfund i 2030 og på den anden side vil søsætte byens største og formentlig længstvarende anlægsprojekt nogensinde. Havneudvidelsen er i modstid med intentioner om en mere klimavenlig udvikling med fokus på cirkulær økonomi, lokale produkter og ressourceeffektivisering, og det er stærkt bekymrende, når der planlægges for væsentlig mere transport af varer til hele landet gennem Aarhus.

Hvor er de politikere i debatten om havneudvidelsen, der har lovet at stå vagt om Aarhus Bugt, havmiljøet og den grønne omstilling? Har de skiftet holdning, var det tomme løfter, eller sidder de på bestyrelsesposter og dukker sig?

Den fremtidige erhvervsudvikling i Østjylland er groft overestimeret i høringsmaterialet. Den fremtidige udvikling er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed, men en realistisk antagelse er, at den fremtidige erhvervsstruktur i Aarhus og omegn hovedsagelig vil vise vækst inden for videnserhvervene uden væsentligt behov for transport af stor tonnage og forventes at kunne holdes inden for de nuværende rammer.

Derudover mangler der en tilstrækkelig vurdering af alternativer til havneudvidelsen. Det kunne f.eks. være en afklaring af, om et eventuelt behov med fordel for det danske samfund kan opfyldes af andre havne (Grenå, Fredericia, havne i Østdanmark etc.).

Ydermere er den planlagte havneudvidelse i modstrid mod nationale interesser i havplanen.

Havneudvidelsen vil medføre negativ påvirkning af natur og miljø. Det siger sig selv, at man ikke kan inddrage så stort et havområde til havne- og industriområde, uden at det får konsekvenser. Udvidelsen vil få betydning for vandudskiftning i de indre dele af Aarhus Bugt med yderligere forringet vand ved de kystnære strande som resultat. Derudover vil man permanent fjerne et havområde, der er levested for forskellige arter, herunder marsvin, der er beskyttet af habitatdirektivet. De havlevende pattedyr vil blive skræmt væk under de langvarige anlægsarbejder, der giver meget undervandsstøj. Ydermere vil udvidelsen medføre behov for fjernelse og klapning af blød bund og slam fra store arealer, hvilket giver stor risiko for frigivelse af miljøfremmede stoffer på klapningslokaliteterne.

Hertil kommer ikke mindst den permanente forringelse af bugtens skønhed. I forvejen påvirker den nuværende Østhavn i stor grad udsigten over vandet, Skødshoved og Helgenæs og den landskabelige oplevelse af hav, strand og by. Det ansøgte projekt vil permanent reducere Aarhus’ oplevede nærhed til naturen og havet mod syd til en oplevelse af industrihavn og -kvarter, hvor høje lagerbygninger, containere og kraner vil dominere horisonten, og hvor lyset og larmen fra havnen vil blive forstærket i forhold til niveauet i dag.

Forhåbentligt har de mange høringssvar og debatten om havneudvidelsen gjort, at politikerne vil skrinlægge planerne om havneudvidelsen.

Såfremt det ikke er tilfældet, opfordres der kraftigt til, at kommunen igangsætter en uvildig ekspertvurdering – en second opinion – af miljøkonsekvensvurderingen, som ”bygherre” Aarhus Havn har fået udarbejdet og betalt, og som på en måde kan anskues som et partsindlæg. En så væsentlig beslutning som havneudvidelsen bør tages på et fuld oplyst grundlag. I forlængelse af dette bør uvildige også kigge på muligheden for interessekonflikter og inhabilitet i forhold til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som også er med i bestyrelsen af Aarhus Havn.

Og nu vi er i gang, så burde politikerne invitere til en åben debat om udviklingen af Aarhus, herunder havneudvidelsen, byfortætning, højhuse m.m. Lad os alle hjælpe kommunen med ikke blot at stå vagt om havmiljøet og den grønne omstilling, men også om, hvad det er for en udvikling, vi som borgere og virksomheder ønsker for Aarhus.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.