Døde demokratiet i slaget om Aarhus Bugt?

Diskussionen om havneudvidelsen har nået sit absolutte lavpunkt. Udvidelsen er i offentlig høring – med det sigte, at borgere og organisationer kan bidrage og gøre indsigelser.

I denne proces har kommunen modtaget over 400 høringssvar – heriblandt et fælles høringssvar fra Arla Foods og Salling Group. To store koncerner med rødder i Aarhus, som omsætter for over 145 mia. kr. og altså skæpper godt i kommunekassen.

De indsender et pænt og sobert høringssvar, som andre borgere og virksomheder i byen har gjort. De omtaler byens tiltrækningskraft og agiterer for, at man søger kompromiser, tænker nyt for at finde plads og i det hele taget finder en løsning for, hvordan »Aarhus Havn kan udvikle sig til gavn for erhvervslivet, borgerne og byen – uden at der inddrages et areal, der svarer til mere end 250 fodboldbaner af Aarhus Bugt, som vil ødelægge den fine sammenhæng mellem by, skov og hav, der er unik for Aarhus«.

De anbefaler endvidere, at man laver en arbejdsgruppe for at finde en bedre løsning for havneudvidelsen. De tager del i den demokratiske proces og bidrager til, at der er en bredde i høringssvarene, der kommer fra både miljøgrupper, almindelige borgere og altså også store virksomheder. Alle skal høres – det er jo vores fælles by.

Men så kan man i Aarhus Stiftstidende den 3. marts læse havnedirektøren konkludere, at de administrerende direktører for de to virksomheder ikke kan have sat sig ordentlig ind i projektet. Med andre ord: Han anerkender ikke andre holdninger end sin egen, og dette i en høringsfase, hvor man samler idéer og synspunkter… Samme dag, i samme avis, kan man i lederen læse chefredaktøren lange ud efter Salling Group og Arla Foods.

I skarpe vendinger prøver chefredaktøren at latterliggøre høringssvaret, mens han antyder, at det bare er direktørerne for de to virksomheder, der mister deres havudsigt. Han reducerer et nuanceret høringssvar til at handle om havudsigt, mens han søger at underminere deres autoritet. Det tager ca. 30 sekunder at google de to direktører og opdage, at de ikke har havudsigt og i øvrigt bor adskillige kilometer fra havnen og bugten – så meget for den journalistiske integritet.

Man kan undre sig over, at en chefredaktør tager part på den måde, eksponerer sin mangel på indsigt i debatten og stiller sig op som en anden Komiske Ali for borgmesteren. Det virker samtidig, som om borgmesteren har sendt havnedirektøren i byen for at nedgøre de to virksomheder og belære dem om havneledelse. En post, han i øvrigt kun har beklædt i halvandet år og det eneste havnejob på cv’et. Man må tage sig til hovedet. Det er spændende, om chefredaktøren og havnedirektøren kommer til at give de mere end 400 borgere med høringssvar imod havneudvidelsen samme tur. Eller måske nøjes de med at hylde de 20 høringssvar, der er for.

Venstre er nu hoppet med på vognen og har stillet en 10-dags forespørgsel på, hvor meget gods Arla og Salling Group har gennem havnen. Man må undres over, at partiet på den måde følger havnens og Stiftens forsøg på at udstille to virksomheder, der på konstruktiv vis har givet et indspark. Her midt i høringsfasen kan det kun ses som et forsøg på at skræmme andre virksomheder fra at aflevere høringssvar, hvilket forekommer destruktivt i en demokratisk proces. Venstre kunne respektfuldt have ventet til efter høringen og i stedet bedt om at få overblik over de 20 største virksomheder, der får gods gennem havnen.

Borgmester Jakob Bundsgaard konstaterede efter en halvering af sine stemmer ved kommunalvalget, at vi skal blive bedre til borgersamarbejde om byudvikling. Der er langt til målet, tænker jeg, med denne håndtering af både borgernes, Arla Foods’ og Salling Groups høringssvar.

»Demokrati er vigtigere end corona,« udtalte borgmesteren til en demonstration, men åbenbart ikke vigtigere end en havneudvidelse. Man undres over, hvorfor det ligger borgmesteren sådan på sinde at lave en stor havneudvidelse. Er det forventningen om, at man kan frasælge flere havnearealer til boligudviklere? Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der lige nu diskuteres på borgmesterkontoret og i havnehuset. Jeg tænker i stedet, at han nok må overveje, om havnen er vigtigere end hans borgmesterpost.

Det står klart, at Århus Stiftstidende, byens borgmester, Venstre og byens havnedirektør håner den demokratiske proces og dermed de borgere, der tager del i den, og som blot ønsker at værne om byen og bugtens klima, miljø og rekreative områder for nuværende og kommende generationer.