Fra destruktivt klagedemokrati til konstruktivt procesdemokrati

Vi mødes lokalt – og udvikler kommunalt

Artiklens øverste billede
I 2018 nedsatte Aarhus Byråd et Oplandsudvalg, der efter tre års arbejde indstiller til byrådet, at der skal være tidligere direkte og forpligtende dialog mellem fællesrådene og forvaltningerne og mere nærhed mellem byråd og fællesråd. Men politikerne vil fortsat efter forslaget kunne bruge fællesrådene til at holde armslængde til de borgere, som de gerne vil indbyde til borgerinddragelse, mener Ole Krabbe Olesen. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Byrådet i Aarhus Kommune vil fremme borgerinddragelse. Selvfølgelig for at få flere tilfredse borgere. Borgerinddragelse – hvor lokale får medejerskab til beslutninger, der vedrører deres dagligdag – er vejen til tilfredse borgere. Det er lokalt, infrastruktur bliver til velfærd.

I 2018 nedsatte byrådet det såkaldte Oplandsudvalg, der startede sit arbejdet med at udsende spørgeskema til 10.000 Aarhus-borgere. Efter respons fra 6.000 borgere i Aarhus Kommune konstaterede Oplandsudvalget bl.a., at kun mellem 2,3 og 2,9 pct. er aktivt engagerede i deres lokalsamfund. Især dette faktum er Oplandsudvalget nedsat for at gøre noget ved.

Men desværre. Politikerne vil fortsat efter forslaget – og desværre nu i øget omfang – kunne bruge fællesrådene til at holde armslængde til de borgere, som de gerne vil indbyde til borgerinddragelse. Det fremgår af de to første anbefalinger, som Oplandsudvalget efter tre års arbejde indstiller til byrådet her i 2021.

1. Tidligere direkte og forpligtende dialog mellem fællesrådene og forvaltningerne.

2. Mere nærhed mellem byråd og fællesråd.

Fællesrådene er en paraplyorganisation for diverse foreninger i de respektive lokalområder. Derfor er der stadig lang vej for almindelige beboere til at få stemmeret på fællesforeningernes generalforsamling. Fællesrådene får i øvrigt kun legitimitet, hvis de lægger op til debat om udviklingen i de enkelte lokalområder. Mig bekendt sker det kun meget sporadisk. Det sku’ vær’ så godt, og så’ det faktisk skidt!

Ved at starte dialog i lokalområdet og derved fremkomme med kvalitative indspark til oplægget kan berørte borgere – inden et oplæg er færdigbehandlet – få indflydelse.

Derfor er der behov for, at byrådsmedlemmer, der ønsker mere borgerinddragelse, får flere strenge at spille på. Nedenstående er her to konkrete forslag:

Forslag 1: Byrådet skal forpligte involverede forvaltninger og/eller politikere til at føre og offentliggøre en logbog over de samtaler og analyser, som starter med visioner/oplæg til det, der evt. senere bliver til projekter/lokalplaner. Den projekt- og områdeopdelte logbog kan offentliggøres ved at få sin egen fane på kommunens hjemmeside, Aarhus Lokalplan Portal. Hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen evalueres og forbedres forslaget efter høring hos de enkelte forvaltninger.

Forslag 2: I de enkelte lokalbyer og/eller lokalområder kan x antal personer (en procentuel andel) forlange et fysisk eller virtuelt dialogmøde/borgermøde med den/de forvaltning(er) og/eller den/de politiker(e), som er relevante for emnet. Procentsatsen fastlægges hvert år sammen med budgetvedtagelsen.

Borgerinddragelse – den demokratiske proces – består af fire trin:

1: Information

Offentliggørelse af logbogen på Lokalplan Portal vil gøre det muligt for alle borgere at følge med i, hvad der er af visioner/planer for deres respektive lokalområder. Dags- og lokalpressen samt diverse hjemmesider kan supplere gennem interview/undersøgelse/analyser af visioner/planer.

2: Involvering

I dag sker involveringen ved, at de respektive forvaltninger holder møder med fællesrådene. Hvis et adspurgt fællesråd giver sin mening til kende, har forvaltningerne opnået legitimitet til at understøtte egen indstilling med en udtalelse fra et fællesråd. Det giver på papiret legitimitet i forvaltningerne til at gå videre: ”Vi har jo hørt fællesrådet”– og det giver ro hos de folkevalgte, som nu fejlagtigt føler, der er praktiseret borgerinddragelse. Men problemet er, at – medmindre et fællesråd har haft et oplæg til høring blandt de lokale beboere og loyalt videresender alle input – så dækker fællesrådets udtalelse ikke over reel borgerinddragelse og giver derfor ikke et retvisende billede til politikerne.

Hvis kommunalbestyrelsen vedtager ovennævnte forslag 1, så har forvaltninger/politikere pligt til at offentliggøre alle visioner/planer. Det bliver så op til lokale borgere/interessegrupper/fællesråd m.v. at involvere sig så meget i planerne, som de kan eller ønsker – afhængigt af den aktuelle sag.

3. Bidrag

Ved at starte dialog i lokalområdet og derved fremkomme med kvalitative indspark til oplægget kan berørte borgere – inden et oplæg er færdigbehandlet – få indflydelse. Hvis et tilstrækkeligt antal borgere i et lokalområde engagerer sig i visionen/planen, så kan de som beskrevet i forslag 2 forlange et fysisk eller virtuelt borger-/dialogmøde med relevante forvaltninger/politikere. Det er vigtigt, forvaltningerne deltager. Indtil nu har forvaltningerne ligget i læ af fællesrådene – og når et forslag og/eller en lokalplan er vedtaget efter indstilling fra forvaltningerne, så er det i dag alene de folkevalgte politikere, der kommer til at stå på mål for de til tider mere eller mindre usammenhængende lokalplaner, som forvaltningerne indstiller.

Alt for sjældent respekterer forvaltningerne kommuneplanen/helhedsplanen fra 2017. Derfor bruger pressen og politikerne i dag urimeligt mange timer på destruktivt klagedemokrati.

4. Beslutning

Det er selvfølgelig stadig de folkevalgte, der skal træffe de endelige beslutninger. Gennem ovennævnte demokratiske borgerinddragende proces vil de folkevalgte være bedre klædt på. Sammen med lokale beboere kan de folkevalgt på fysiske eller virtuelle borger- og dialogmøder være med til at udforme f.eks. den lokalplan, som vil udvikle lokalområdet og dermed hele Aarhus Kommune.

Vi mødes lokalt – og udvikler kommunalt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.