Rådmand Simsek ejer ikke Aarhus!

Aarhus har brug for en pause fra højhusbyggeri og boligspekulation – det er således på tide at lade borgernes og ikke bygherrernes mening være afgørende.

Jeg har med stor undren læst, hvordan rådmand Bünyamin Simsek fra Venstre forsøger at retfærdiggøre den hovedløse fortætning af Århus, sidst etagebyggeriet ved Agerbæksvej i Risskov.

Historien er den sædvanlige: En bygherre vil opføre etagebyggeri for at tjene penge. Borgerne protesterer kraftigt, men det bliver vedtaget af Socialdemokratiet og Venstre med kun ubetydelige ændringer.

Jeg deltog i et borgermøde i Risskov med op mod 350 engagerede og velorienterede Risskov-borgere af begge køn og i alle aldre. Ikke én gav udtryk for, at det var et godt projekt, og borgmester Jacob Bundsgaard blev nærmest buhet ud, når han snakkede udenom.

Størst bifald fik et indlæg, der dokumenterede, at der bygges op imod dobbelt så meget som nødvendigt i Aarhus, og at der er 8.600 ledige boliger i byen.

Efterfølgende har der været 5-600 negative høringssvar.

Men som sædvanlig stemte Socialdemokratiet og Venstre for et næsten uændret forslag. 5 pct. borgerindflydelse og 95 pct. til bygherren.

Hvad der virkelig fik mig op af stolen, er rådmandens belæring om, at når han har ladet sin forvaltning udarbejde et forslag i tæt samarbejde med bygherren, så er det PROJEKTET! Så kan der ikke klippes og klistres i forslaget med hensyn til f.eks. bolighøjde og bygningstæthed. Borgerne kan nok blive hørt, men kan ikke hindre højt og tæt byggeri. Borgerindflydelsen og sågar byrådets muligheder er altså på forhånd nedskåret til et minimum.

Hvem i alverden har dog givet rådmanden den kompetence?

Byrådet i det mindste kan altså beslutte, hvad de vil, f.eks. at der ikke skal bygges otte, men kun tre etager. Så må rådmanden gå tilbage til sine venner blandt bygherrerne og få dem til at lave en plan for et byggeri på tre etager.

Ifølge Kommuneplan 2017 må der ikke laves lokalplaner for f.eks. Agerbæksvej, før der er lavet helhedsplaner for f.eks. Risskov. Det overholder rådmanden ikke, angiveligt fordi hans forvaltning har alt for travlt med at lave lokalplaner, hver gang en bygherre ønsker at tjene penge på flere højhuse. Det problem kan jeg nemt løse for rådmanden: Lad din forvaltning koncentrere sig om at lave helhedsplaner, og afvis de lokalplaner, der åbenlyst ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Men èt ord i Kommuneplan 2017 har rådmanden dog læst, og det er ordet ”fortætning”. Under påskud heraf gennemføres den ene lokalplan efter den anden med alt for højt og tæt byggeri og trods massive beboerprotester.

Nu står der meget andet i kommuneplanen: mere grønt, bevaring af byrum og byliv, idrætsanlæg, diversitet i beboersammensætningen og ikke mindst borgerindflydelse. Men alt dette viger, når rådmanden bruger trylleordet ”fortætning”.

Rådmanden fremturer yderligere: Hvis Risskov-borgerne er så trætte af fortætning, kunne de jo have protesteret, da kommuneplanen blev vedtaget i 2017. Heri er angivet en vis fortætning langs Grenåvej. ”Fortætning” betyder altså endeløs, planløs og ubegrænset fortætning. Den tanke, at Aarhus allerede i denne byrådsperiode er blevet fortættet rigeligt for den næste generation, tages ikke i betragtning.

Hvorfor stemmer Venstre så hver gang, som bygherrerne ønsker? Er det, fordi det er et erhvervsvenligt parti, der vil støtte byggebranchen? Det behøver partiet skam ikke lige nu – byggebranchen har klaret sig glimrende i coronaperioden og har stor mangel på arbejdskraft.

Men endnu mere forstemmende er det, at Socialdemokratiets boligpolitik er identisk med Venstres. En gang var Socialdemokratiet ”den lille mands parti” med social bevidsthed og en sund skepsis over for markedskræfternes frie spil. Det er ikke længere tilfældet i Aarhus.

Tværtimod mener Socialdemokratiet, at hvis der bygges så meget som muligt, vil boligpriserne falde, så folk med almindelige indtægter kan bo i byen. Denne liberale tankegang har ikke virket de sidste fem år. Boligprisernes himmelflugt fortsætter i Århus, og Socialdemokraternes eneste svar er, at så skal der bygges endnu mere.

De konservative følger som regel Venstre, i hvert fald så længe Ango Winther er deres boligordfører. SF ved Jan Ravn Christensen svinger lidt, men lægger sig normalt tæt op af Socialdemokratiet. SF har tilsyneladende ingen seriøse ambitioner om at begrænse boligspekulationen i Aarhus og at lade borgernes mening være afgørende.

Min konklusion må være:

  • Socialdemokratiet og Venstre i Aarhus følger stort set bygherrernes ønsker.

  • Aktive borgere, grundejerforeninger og fællesråd har ingen reel indflydelse.

  • Aarhus fortættes meget mere, end det er nødvendigt.

  • Den hovedløse fortætning giver ikke lavere boligpriser.

  • Byg flere almene boliger.

  • Aarhus har brug for en (lang) pause fra højhusbyggeri og boligspekulation.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.