Hvad mener rådmanden, når hun siger: Så tager vi den der fra?

På TV 2 ser vi den aarhusianske sundheds- og omsorgsrådmand Jette Skive (DF) sende en kommentar, som slutter med: »Så tager vi den derfra.« Hvad mener hun? Hun er ansvarlig for de ældres ve og vel. Ved hun ikke, hvad der foregår på plejehjemmene i Aarhus Kommune?

Hun må i flere år have vidst, at noget var galt, eller også har hun ikke føling med det, som hun er ansvarlig for – og nu tager hun »den derfra«. Hvor er ansvaret for de skandaløse forhold i sundhedssektoren i Aarhus? Det kan man bare ikke feje under bordet med ”nu tager vi den der fra”. Det sagde hun sikkert også for flere år siden. Hvor er det medmenneskelige engagement? Hvad betyder ”den”, og hvorfor har hun ikke gjort noget ved det for længe siden? Skræmmende.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen