Psykiatriens Hus giver håb

Psykiatriens Hus skal give og understøtte håb. Så smukt er det faktisk formuleret i det første punkt i Region Midtjylland og Aarhus Kommunes samarbejdsaftale om Psykiatriens Hus. Og nu, hvor det første års drift, godt og vel, er gået, kan vi konstatere, at huset er godt undervejs.

Vi kan se, det gavner, at de regionale og kommunale indsatser bor dør om dør. Det viste sig f.eks. for en ung kvinde med selvmordstanker og depression, som Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital henviste til kommunens åbne rådgivning efter at have sat en antidepressiv behandling i gang. Åben fleksibel rådgivning i Psykiatriens Hus kunne hjælpe med udfordringer med bolig, økonomi og fastholdelse i uddannelse, men kunne også se, at der var brug for en indsats fra regionens hjemmebehandlingsteam, som har til huse længere nede ad gangen. På den måde bygger den fælles lokalisering bro over en kløft mellem kommunale og regionale indsatser, som ellers er én af de helt store udfordringer i det psykiatriske system i dag.

Et andet eksempel er de 16 sengepladser, hvortil over 200 borgere har en brugerstyret kontrakt. En brugerstyret kontrakt giver borgeren adgang til overnatning efter henvendelse til Psykiatriens Hus. Ophold i overnatningspladserne sker dermed på baggrund af borgerens egen vurdering. Brugen af pladserne er meget individuel – for nogle en jævnlig aflastning, og for andre en ventil, som det giver tryghed at have, men som der sjældent er brug for. Det viser netop, at Psykiatriens Hus er på vej til det, som er intentionen; at skabe håb. Med placeringen på Marselisborgcentret kan brugerne samtidig bedre trække på netværk og fastholde tilknytning til hverdagen med uddannelse eller job.

Forleden kunne regeringen så løfte sløret for fordelingen af det løft på 600 mio. kr. til psykiatrien, som var en del af finansloven for 2020. Sammen med regionerne er det aftalt, at pengene især skal gå til at styrke hjælpen til de allermest udsatte i psykiatrien. Flere sengepladser på afdelinger med flere medarbejderressourcer, bedre forhold på de sikrede afdelinger og styrkede udgående indsatser.

Det er en rigtig prioritering, men der er stadig brug for at få psykiatrien på finansloven efter en årrække, hvor stadig flere danskere døjer med psykiske lidelser, men hvor pengene til de nødvendige indsatser ganske enkelt ikke er fulgt med. Vi er altså i gang, men ikke i mål.

Aftalen om de 600 mio. kr. lover godt for den 10-årsplan for styrkelse af psykiatrien, som regeringen har bebudet senere i år. En plan, som efter vores perspektiv og erfaring skal og må bygge på et løft til både hospitals- og socialpsykiatrien. Det har de tusindvis af danskere, der hvert år rammes af psykisk sygdom, brug for. Og dermed også tusindvis af pårørende som er påvirket. Det får konsekvenser for trivsel, netværk og arbejde.