Utroligt, hvad Facebook kan bruges til!

Kommende gymnasieelever kan da glæde sig over, at de med største sandsynlighed får et gymnasieforløb, med hvad dertil hører af fester og ritualer – uden corona.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

I lang tid har debatten om det frie gymnasievalg bølget frem og tilbage i medierne. Adskillige unge mennesker har offentligt begrædt, at de ikke er kommet ind på netop det gymnasium/de gymnasier, de har prioriteret. Men man må bare tørt konstatere, at sådan har det altid været uanset de foreliggende kriterier. Den situation har selvfølgelig også tidligere ført til frustrationer hos disse unge, men de affandt sig med situationen, og forældrene blandede sig ikke med patetiske udsagn som ”det lægger jeg ikke barn til”. Nogle fik på et lidt senere tidspunkt deres prioritering opfyldt, når andre droppede ud fra ”ønskegymnasiet”. Men langt de fleste fandt sig til rette på det nye ukendte gymnasium og fik en efter egne udsagn rigtig god gymnasietid. Oprigtig talt ligner livet på de forskellige gymnasier hinanden. Og de kommende gymnasieelever kan da glæde sig over, at de med største sandsynlighed får et gymnasieforløb, med hvad dertil hører af fester og ritualer – uden corona. Alene det burde afstedkomme glæde og taknemmelighed.

Men tiderne har da så sandelig ændret sig. Der er åbenbart ingen grænser for, hvor vidt forældrene til skuffede unge vil gå for at aftvinge politikere med flere en afgørelsesændring. På Facebook er oprettet en gruppe, der kalder sig ”Protest mod nedlæggelse af klasse på Marselisborg”. Gruppen opfordrer til at mobilisere onkler og tanter, bedsteforældre, bekendte af enhver slags etc. – med andre ord skal mennesker, der intet kendskab har til gymnasierne, bakke en flok forkælede unge mennesker op i, at de har krav på at få opfyldt deres ønske om en plads på ”drømmegymnasiet”. Man kan spørge sig selv, om disse forældre ikke gør deres unge en bjørnetjeneste. Den robusthed, der er nødvendig for at klare sig i livet, går formentlig tabt. Hvad bliver næste skridt for disse forældre? Vil de også gå i aktion, når den unge ikke kommer ind på ”drømmestudiet” eller efter egen og forældrenes mening får for lave karakterer, eller når ”drømmejobbet” ikke er der efter endt studietid? Den selvstændighed, der kræves af elever i gymnasie- og studietiden, kunne meget nemt være i fare for at gå tabt.

Kigger man nærmere på de kommentarer, der er afgivet i Facebook-gruppen, må man indimellem tage sig til hovedet. Etik er der i hvert fald ikke meget af. Det fyger med ubegrundede beskyldninger og usaglige anklager mod forskellige personer, autoriteter og institutioner. En person skriver f.eks.: ”Hvorfor skal mit barn være offer for et socialt eksperiment?” Har man fulgt debatten, er man ikke i tvivl om, hvad der sigtes til. Personen (og hun står ikke alene) vil ikke have sit barn ind på et gymnasium, hvor unge af anden etnisk herkomst går. At hovedparten af disse tosprogede elever er superdygtige og meget flittige, spiller åbenbart ingen rolle. Det har hun nok heller ikke undersøgt, og hun udtaler sig derfor om noget, hun ikke har viden om. Vi er gennem de seneste måneder igen og igen blevet bedt om at vise samfundssind, solidaritet og hjælpsomhed, men disse gode egenskaber er åbenbart ikke specielt langtidsholdbare.

Når gruppesammensætningen så samtidig kigges lidt igennem, græmmes man, især når tidligere fagkollegers navne dukker op. Gruppen ønsker en ekstra klasse oprettet på Marselisborg Gymnasium, men hvad gavner en ekstra klasse? Var der ikke i nærheden af 150 unge mennesker, der ikke fik deres prioriteter opfyldt? Er der fra opretterne af Facebook-gruppen andre motiver? Kunne det være en fejlagtig økonomisk styring, så skolen fattes penge, eller handler alt om, at det lige for tiden er så prestigefyldt at gå på Marselisborg, at intet argument skys?

For udenforstående er her et eksempel på en ung, der ikke kommer ind som ønsket: En ung person søger populær skole som 1. prioritet. På ruten til den populære skole passerer vedkommende to andre populære gymnasier. Disse får så prioritet 2 og 3. At søge en midtbyskole, når man bor langt væk, er en satsning. Alle ved, at midtbyskolen er rigtig manges ønske. Og da den efter nærhedskriteriet har primære ansøgere nok, kommer vedkommende ikke ind. Prioritet 2 og 3 har ligeledes primære ansøgere nok. Den unge har gamblet, og gambler man, ja, så risikerer man altså at tabe. Sådan er det her i livet. Man får ikke alt opfyldt. Man kan ikke få alt opfyldt her i tilværelsen. Mange unge er urealistiske i deres forventninger og drømme. Det er der forståelse for, også at de reagerer med frustration og skuffelse. Men der er ingen forståelse for forældre, der i stedet for at tage en snak med den unge om den uventede situation, tyr til alle mulige midler for at gennemtrumfe, hvad de mener er rigtigt og retfærdigt. Kønt er det ikke at iagttage! Den egoisme, der kendetegner gymnasiedebatten og Facebook-gruppen her, er trist at være vidne til. De unge tilbydes på samtlige gymnasier i dette land en gedigen faglig uddannelse i hænderne på kompetente undervisere. Hvorfor skal denne faglighed partout erhverves på et bestemt gymnasium?

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.