Vi er en Benetton-familie

Vi er en rigtig FN-familie; en hvid far, en gul storesøster, en brun lillebror og en hvid mor. Når vi går på gaden i Danmark eller i udlandet, får vi både mange smil og mange nysgerrige blikke. Jeg lægger dog næsten ikke mærke til det mere. Tænker ikke længere så meget over, at vi skiller os ud. Vi er bare en familie.

Snart vil der være langt imellem familier som os. Antallet af adoptioner er styrtdykket de senere år, og væsentligt færre godkendes til adoption. Det har ført til store økonomiske vanskeligheder for Danmarks eneste internationale adoptionsbureau. I sidste uge meldte det derfor ud, at det fra årsskiftet ikke tager nye adoptanter ind.

Det gør mig trist, at det er kommet dertil.

Adoption er ikke en nem måde at blive forældre eller en familie på. Men det har været den helt rigtige måde for os. Jeg nærer ingen illusioner om, at vi har reddet vores børn. Ingen ved, hvordan deres liv var blevet, hvis de var blevet på børnehjemmene. Men det var ikke blevet nemme liv.

Der er mange nuancer i adoption. Det er ikke sort eller hvidt. Jeg har de seneste par år drømt om, at Anders Agger ville lave en indefra om adoption for netop at få nuancerne med. Enkeltsagerne i medierne har været frygtelige og tegnet et sort billede af adoption. Jeg skammer mig på international adoptions vegne over dem. Tro mig. Ingen adoptivforældre ønsker at blive forældre på den måde. Men enkeltsagerne har ikke vist det fulde billede, og jeg er bange for, at det været medvirkende til det faldende antal adoptioner.

Tillad mig derfor at nuancere billedet lidt med vores familie. Det er ikke et rosenrødt, naivt billede. Det er et billede af en familie, der har ventet længe og arbejdet hårdt for at blive en familie. Har truffet svære valg med hjertet og kigget dybt i sig selv. Det skaber sammenhold, og vi ikke er i tvivl om, at vi hører sammen.

Jeg har ikke kunnet ønske mig det anderledes. Jeg er dybt taknemmelig for min familie og er revnefærdig af kærlighed til min børn og stolthed over dem.

Det er otte år siden, vi hentede vores yngste i Burkina Faso. Jeg tænker stadig på den dreng på børnehjemmet, der et kort sekund troede, at han også skulle med os hjem. Det var blot et lille smil fra vores side, der var anledning. Skuffelsen i hans ansigt var hjerteskærende, og jeg ser det stadig tydeligt for mig.

Det er ikke en menneskeret at få børn. Men alle børn har ret til en familie.

Lad os finde en holdbar og etisk, ansvarlig løsning, så international adoption fortsat kan lade sig gøre i Danmark. Og lad os debattere adoptionens fremtid nuanceret, oplyst og i en ordentlig tone i respekt for de mange adopterede børn og voksne i Danmark.