Jeg tror aldrig, det gik op for Lexi, hvilken fantastisk bedrift hun udførte den lørdag

Lørdag midt på dagen den 2. november mødte et par uventede gæster op på træningspladsen i Mesballe.

Deres budskab var noget, vi alle frygter; deres hund var stukket af under en luftetur to døgn tidligere. Efter megen søgning og kalden i de mange timer, uden held, mødte de så op hos os og spurgte, om vi havde set deres hund. Det havde vi så desværre ikke.

Men vores revisor, Tove Grove Rasmussen, tilbød at tage sin otte år gamle schæfertæve Lexi og gøre et forsøg på at spore sig frem til den bortløbne hund, den fire år gamle Nova.

Ejerne fandt den genstand med mest mulig duft af Nova, gav det til Tove og Lexi på det sted, Nova var stukket af fra. Det blev ikke den mest fremkommelige tur, Lexi tog dem på.

Det var langt fra og meget ældre end de spor, Lexi og Tove normalt går.

Efter hegn, buskads og ca. en halv time senere havde Lexi ført dem ned på en eng, tæt på en å. I vand, hvor selv de mest sejlivede gummistøvler måtte give op. Men Lexi ville ikke give op, hun havde en klar fornemmelse af, at færten fra Novas tæppe også var på engen.

Lexi førte dem til kanten af engen. Det er en bevokset skrænt, som ingen normale individer ville begive sig ud på. Nu var Nova så tilsyneladende ikke normal, for der var hun, viklet 100 pct. ind i buskadset med ben strittende ud til alle sider, uden kontakt med fastlandet. Nogle få grynt var svaret fra familiens kalden.

Trods det, at ejerne flere gange tidligere i deres søgen havde været tæt forbi samme skrænt, var det ikke lykkedes at høre Novas forsøg på at svare deres råb. Hun må have været dybt ulykkelig over at høre sit navn fra dem, hun elskede over alt andet, for så at høre kaldene igen blive svagere og svagere.

Nu kunne Lexi og Tove så komme helt tæt på og både se og høre Nova. At få hende fri af det, der havde låst hende fast i 48 timer, var heldigvis ikke svært, og så var de alle samlet igen, jubiiii.

Tilbage på pladsen kom Tove med denne fantastiske oplevelse, som kun kan give våde øjne og endnu et argument for, at schæferhunden er vores foretrukne hunderace. Vi læser ofte om, hvilke fantastiske bedrifter schæferhunden er i stand til at løse. Denne oplevelse fra Mesballe var helt tæt på og en helt ubeskrivelig dejlig oplevelse. Ikke mindst for Tove og Lexi og Ea, Bastian, Kent, Ninna og Nova.

Vi kan nok alle forestille os, hvordan Nova har kæmpet i mange timer for at komme fri, sikkert ikke sovet, totalt udmattet, ude af stand til at forstå, hvorfor hendes navn blev kaldt, men intet skete. Hvordan hun har kæmpet videre med arme og alle fire ben, uden at det hjalp. Trods dette, så var hun rimelig frisk og uden mén, da hun kom fri.

Jeg tror ikke, at Lexi helt har forstået, hvor stor én bedrift hun udførte den dag.

»Bare Tove er glad og tilfreds med mig,« tænkte hun sikkert.