Bogafbrænding i Aarhus?

Jeg besøger tit genbrugsstationen på Sintrupvej i Brabrand. Jeg afleverer bl.a. haveaffald og gamle aviser.

Når jeg ser ned i containeren til papiraffald, ligger der ofte foruden aviser og ugeblade en del kasserede bøger. Jeg håber, at de indgår i en genbrugsproces, men jeg frygter, at en del af dem havner på forbrændingen i Lisbjerg.

Risikoen herfor er tilstrækkelig til, at en gammel bogelsker som jeg bliver vemodig. Jeg tænker på alle forfatternes kloge og velovervejede ord, der måske om lidt skal gå op i røg.

Selv om der nok engang imellem ryger en bibel, en salmebog eller en koran, er begrundelsen for de fleste bogafbrændinger formentlig oprydning i dødsboer eller mangel på reolplads. Bøgernes sørgelige skæbne skal heldigvis kun sjældent opfattes som politisk provokation eller demonstration af ringeagt for andres tro.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen