Trafikadfærd

»Vi har tidligere været ude i Aarhus V, og der må vi jo nok sige, at færdselskulturen er bekymrende, når man på den måde kan tage 35 personer.«

Ovenstående citat skyldes politikommissær Mogens Brøndum, efter at en såkaldt politiindsats fredag eftermiddag og aften i Aarhus Vest resulterede i, at der rejses 42 sigtelser mod 35 personer, hvoraf 20 kan se frem til at få et klip i kørekortet.

De 35 bilister kørte enten i spirituspåvirket tilstand, var påvirket af narkotika, kørte i stjålne biler, kørte for stærkt eller kørte over for rødt lys. Og eftersom der rejses 42 sigtelser mod 35 personer, må nogle have overtrådt mere end én paragraf i færdselsloven.

Resultatet af politiindsatsen, der vist tidligere kaldtes for razzia, er selvfølgelig nedslående, men ikke overraskende, hvilket politikommissæren da også giver udtryk for.

Det overraskende ligger måske mere i, at det fra politiets side bliver sagt så højt, klart og tydeligt, at trafikadfærden i Aarhus Vest er bekymrende, hvilket på dagligdags dansk betyder, at den er pilrådden – godt og vel.

Der har længe været en tendens til at bagatellisere og tale uden om alle bekymrende problemstillinger i Aarhus Vest. I misforstået politisk korrekthed hedder det sig altid, at udviklingen er på rette spor. Men det er den så alligevel ikke, hvad angår trafikadfærd.

Når Østjyllands Politi i løbet af nogle få timer en fredag kan rejse så mange sigtelser mod så mange personer, ansporer det forhåbentlig til at gentage ”succesen”. I det aktuelle tilfælde handler det om Aarhus Vest, der i forvejen har meget at slås med. Men desværre er det sådan, at hvis Østjyllands Politi foranstaltede indsatser andre steder i Aarhus, ville resultatet være nogenlunde det samme som i Aarhus Vest.

Sandheden er desværre, at den generelt er rivegal med trafikadfærden i Aarhus. Der kan naturligvis være afvigelser fra område til område, men selv i formodet ”pæne” kvarterer afvikles trafikken noget alternativt, og det gælder for alle typer trafikanter – bilister, cyklister og fodgængere.

Den ofte ret aggressive kørselsadfærd omfatter desværre også bilister, der har chaufførjobbet som levebrød – buschauffører, taxachauffører og lastbilchauffører. I betragtning af at det handler om folks job med et dermed forbundet udvidet ansvar, er det udtryk for en uprofessionel og alt for negativ tilgang til en ordentlig og lovlydig trafikkultur.

Som nævnt mange gange tidligere er cyklisterne – eller rettere sagt alt for mange af dem – i Aarhus er kapitel helt for sig. Cyklister af begge køn, i alle aldre, af enhver etnisk herkomst og i alle sociale lag færdes i trafikken med ophøjet dødsforagt – ren russisk roulette.

Bødetaksterne for cyklisternes lovovertrædelser blev for ikke længe siden skærpet, men det kræver jo politiindsats at effektuere de nye takster. For trafiksikkerhedens skyld må man håbe, at politiet med oplevelserne i Aarhus Vest har set lyset og opprioriterer indsatsen mod den usle trafikadfærd.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.