Politikere i Aarhus vil beskytte grundvandet – mon det lykkes?

Aktuelt er der en voldsom stigning i antallet af drikkevandsboringer, hvor der bliver fundet rester af sprøjtegift. Der findes også sprøjtegifte, som der ikke tidligere blev testet for. Vores drikkevand er mere forurenet, end vi gik ud fra. Der er i 2019 fundet pesticider i 238 boringer ud af 543 analyserede boringer – det vil sige 44 pct. Ud af alle analyserede boringer er 17 pct. over grænseværdien. Det er stærkt alarmerende!

Den 18. september 2020 blev politikerne i Aarhus Byråd enige om, at der skulle handles. På bordet lå en vurdering. En indsats på 28 mio. kr. var nødvendig for at ændre på den alvorlige situation.

Vi i Rent Drikkevand I Beder-Malling håber, at rent drikkevand nu og for fremtidige generationer bliver et vigtigt emne i den kommunale valgkamp til efteråret.

Alligevel endte det med, at byrådet kun afsatte 8 mio. kr. – fordelt over fire år. Hvorfor kun en tredjedel af det nødvendige? Hvorfor bliver det ikke prioriteret i overensstemmelse med problemets alarmerende omfang?

Politikerne i Aarhus Kommune vil gerne tage reelt ansvar for vores drikkevand – og tak for det! I flere kommunale planer og vedtagne mål står beskyttelsen af grundvandet højt. Men er der nogen politikere, som følger disse fine ord og beslutninger til dørs? Ved politikerne, hvor lang tid det vil tage, før ”bagdøren” lukkes for denne beslutning, da ”fordøren” langt om længe blev åbnet? Det minder om den ”entreprenørstat”, som Sigge Winther Nielsen skriver om i sin nye bog. Man vil en masse, men følger ikke op på beslutningerne.

Vi i Rent Drikkevand I Beder-Malling håber, at rent drikkevand nu og for fremtidige generationer bliver et vigtigt emne i den kommunale valgkamp til efteråret. Vi har tillid til embedsværket, som fortæller politikerne, hvad der skal til for at beskytte de sårbare områder med drikkevand i kommunen. Men hvorfor standser det eller går uendeligt langsomt, lige inden beskyttelsen bliver realiseret?

Hvorfor koordinerer kommunen f.eks. ikke, at der på sigt etableres en grøn ring om Aarhus? Første skridt er enkelt: nemlig her og nu at danne en jordfond, så der i samarbejde med lodsejere, organisationer, vandværker og andre interesserede kan igangsættes en hurtigere omstilling, så vores drikkevand beskyttes. Samtidig kan nogle landmænds problemer med stop for pesticider løses med jordfordeling. Jordfonden kan være en pendant til klimafonden.

For nu og for fremtidens vandressourcer i Aarhus haster det med at handle på den aktuelle viden om forureningernes alvorlige omfang!

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.