Den store forskel

Politikerleden opstår, når der reelt ingen forskel er på partierne, og der så kæmpes for, at en halv procent skal se ud som noget essentielt.

Artiklens øverste billede
Tegning: Niels Bo Bojesen

Så er der valg, og der bliver gjort meget ud af, hvor vigtigt det er, om man stemmer Venstre eller Socialdemokratiet. De sidste par gange har jeg stemt på Kristendemokraterne, for så fik de da i det mindste en stemme. Nu er de tæt på spærregrænsen, så nu skal jeg til at finde noget nyt, uden det bliver helt ekstremt. Så jeg tog en test, der skal vise, hvilke partier jeg er mest enig med. Sendt til mig på mail af JP.

Det viste sig, at der var tre partier, hvor jeg var 68 pct. enig; Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Utroligt, når der nu er så stor forskel på de tre partier. Eller er der så også det?

Når alt kommer til alt, så er det økonomien, der tæller. Der er en fælles overenskomst blandt politikere, der siger, at en forskel på f.eks. 5 mia. kr. omkring støtte til ældre, sygehusene eller noget tredje, det er kæmpestort.

Lad os prøve at sætte den forskel i relief til noget mere overskueligt. Vi har en almindelig familie med indkomst på 2 x 300.000 kr. Vi betaler gladeligt 50 pct. i skat, og har altså et rådighedsbeløb på 300.000. Staten giver sig selv et rådighedsbeløb på 1.100 mia. kr. Eller tager penge fra os til det rådighedsbeløb. 5 mia. kr. er i meget runde tal 0,5 pct af statens rådighedsbeløb. Hvis vi sætter det ind i familiebudgettet, så svarer det til 1.500 kr. Altså på et år.

Hvornår kommer der et politisk parti med noget mod? Et parti, der rent faktisk mener noget. Ligesom dengang man vidste, hvad Anders Andersen mente, og hvad Anker Jørgensen mente, og de vidste det også selv uden at have talt med fokus-grupper og spindoktorer.

Sætter det et afgørende spor i familien, om vi f.eks. bruger 15.000 kr. på sommerferien eller 16.500 kr.? Nej, det betyder reelt ingenting.

Det er præcis det samme, når politikerne jonglerer med vores penge. 5 mika. kr. gør overhovedet ingen forskel. Hvis vi nu sagde, at 10 pct. af rådighedsbeløbet er vi uenige om, så begynder det at ligne noget. 110 mia. kr., der er uenighed om. Der er stadig 990 mia. kr. tilbage. Det vil stadig placere os i topfem over de mest beskattede samfund. Men alligevel.

Politikerleden opstår, når der reelt ingen forskel er på partierne, og der så kæmpes for, at en halv procent skal se ud som noget essentielt. Journalister er humanister og kan som udgangspunkt ikke lægge to tal sammen, så de er med på legen. Ved nok ikke bedre.

Men vi, der er gamle nok til at have lært bare lidt om procenter i folkeskolen, har uendeligt svært ved at tage politikerne alvorligt. Så måske I skulle nedsætte en fokusgruppe, der kan analysere det her problem. Måske nedskære antallet af matematiktimer i skolen?

Hvornår kommer der et politisk parti med noget mod? Et parti, der rent faktisk mener noget. Ligesom dengang man vidste, hvad Anders Andersen mente, og hvad Anker Jørgensen mente, og de vidste det også selv uden at have talt med fokus-grupper og spindoktorer.

Da de selv udlevede deres holdninger og ikke tog på 15 flyrejser og kæmpede mod CO2-udledning. Da man reelt ville noget forskelligt med det danske samfund. Nu vil alle umyndiggøres, for ja, vi følger jo villigt med.

Hvem pokker skal man stemme på?

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen