Rådmand: Letbanen skal reddes

Venstre ønsker en kulegravning af forløbet omkring letbanen, som er ramt af massive budgetoverskridelser. Rådmand Kristian Würtz (S) mener, at Aarhus Letbane fra begyndelsen har været underfinansieret.

Artiklens øverste billede
Der har været for få penge i letbaneprojektet fra begyndelsen. Derfor er budgetterne overskredet, siger rådmand Kristian Würtz (S). Fotos/illustrationer: Casper Dalhoff, Charlotte de la Fuente og Aarhus Letbane

»Det er forbandet ærgerligt. Men der har simpelthen været for få penge i det projekt siden fødslen.«

Sådan beskriver rådmand Kristian Würtz (S) den aktuelle situation, hvor ejerkredsen – staten, Region Midtjylland og Aarhus Kommune – står over for en budgetoverskridelse på mindst 400 mio. kr. på Aarhus Letbane.

Letbanen har været budgetteret til at koste 2,4 mia. kr., men det kan slet ikke holde, erkender rådmanden nu. Overskridelsen skyldes merudgifter til bygherreorganisation, projektering, tilsyn og myndighedsbehandling for 221 mio. kr.

Derudover er der udgifter til opdeling mellem letbanens og Banedanmarks kørestrøm og signalsystemer på 84 mio. kr.

Endelig er der et underskud på 100 mio. kr. pga. manglende indeksregulering af budgettet. Alt sammen ekstra udgifter, som ifølge rådmanden ikke kunne forudses, da arbejdet med anlægsloven blev sat i gang i 2009.

»Jeg er sikker på, at de mennesker, som lavede forarbejdet, har gjort deres bedste ud fra de forudsætninger, de havde.

Håber på Folketinget

Men det er den første letbane i Danmark, så der var ingen erfaringer at trække på. Vi kan se, at finansieringen af de letbaneprojekter i Odense og hovedstadsområdet, som kom efter, har været mere generøs, fordi man har lært af Aarhus,« siger Kristian Würtz.

Han mener, at løsningen bør findes i ejerkredsen, men lægger ikke skjul på, at især Folketinget bør bidrage med en klækkelig ekstrabevilling.

»Hvis staten betalte samme pris per kilometer letbane, som politikerne har støttet den kommende letbane i Storkøbenhavn med, ville vi slet ikke være havnet i den her situation. Desuden er der udgifter, som afholdes af letbanen, som burde afholdes af Banedanmark,« siger rådmanden og henviser til, at staten sparer 250 mio. kr. til et nyt signalanlæg på Grenaabanen, da denne strækning indgår i letbaneprojektet og finansieres af letbanens budget.

»Vi har været flinke«

Desuden føres letbanen igennem banegraven ved Aarhus H i et nyt nordligt spor og ikke i nærbanens nuværende spor seks og spor syv.

Dermed sparer staten penge på en opgradering af Aarhus H i forbindelse med, at den såkaldte timemodel træder i kraft, understreger han.

»Vi har været så flinke at være med til at øge sporkapaciteten til timemodellen, og det bør ikke resultere i, at vi nu skal til at finde besparelser andre steder i letbaneprojektet. Det ville være et kolossalt og uacceptabelt tab for området, hvis vi ikke gennemfører det her i sin helhed. Letbanen er så samfundsmæssigt vigtig for de kommende års vækst i Aarhus og Østjylland, at den strategiske betydning slet ikke kan overvurderes,« siger han.

Venstre stiller spørgsmål

Rådmanden er ifølge eget udsagn allerede i dialog om en løsning med politikere i Folketinget, og håbet er, at budgethullet kan være fyldt inden august, så forsinkelser kan undgås.

Budgetoverskridelsen skal behandles på byrådsmødet den 21. maj, når Venstre har stillet en lang række spørgsmål til rådmanden.

»Vi hører, at det ikke bare drejer sig om 400 mio. kr., men at vi måske nærmer os en overskridelse på 700 mio. kr. Hvorfor er byrådet ikke blevet inddraget tidligere. Vi skal have det her kulegravet, så vi får placeret et ansvar,« siger Venstres politiske ordfører Gert Bjerregaard, som mest hælder til den løsning, at projektet barberes, så det passer til det oprindelige budget på 2,4 mia. kr.

»En budgetoverskridelse på op mod 30 pct. er ganske voldsom. Vi skal huske på, at det er skatteborgernes penge, vi har med at gøre,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.