Rådmand har tillid til brandchef

Teknisk rådmand Kristian Würtz (S) hæfter sig ved, at offentliggjorte indsatsplaner er uaktuelle, og ser dermed ingen sikkerhedsrisiko i fejl.

Artiklens øverste billede
Teknisk rådmand, Kristian Würtz (S)

Selv om beredskabschef Lars Hviid erkender, at Aarhus Brandvæsen har begået en fejl ved at offentliggøre indsatsplaner for oliehavnen i Aarhus, og selv om en terrorforsker vurderer, at sådanne oplysninger kan give byen et sikkerhedsproblem, får sagen som udgangspunkt ingen konsekvenser, konstaterer teknisk rådmand Kristian Würtz (S), der har ansvaret for byens brandvæsen:

»Jeg har fuld tillid til beredskabschefen.«

»Der er ingen tvivl om, at det er en fejl, at de papirer er blevet offentliggjort. Det kan jo give et indblik i, hvilke indsatsmæssige taktikker man har, og det kunne de forkerte mennesker finde på at misbruge. Men jeg synes, at det væsentlige er, at der ikke er offentliggjort oplysninger, som på nuværende tidspunkt udgør en risiko,« siger rådmanden, der henviser til, at de offentliggjorte indsatsplaner er uaktuelle, da de er blevet ændret.

Var de allerede forældede, da de blev offentliggjort i november?

»De er i hvert fald ikke aktuelle længere. Teknikken i forløbet har Lars Hviid overblikket over.«

Beredskabschef Lars Hviid taler om, at det er heldigt, at planerne ikke er aktuelle længere.

Kan man sætte sin lid til held i sådanne sager? Hvad hvis man ikke havde været så heldig, og det kunne have betydet noget for sikkerheden?

»Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Nu er vi i den her situation, og så kan vi jo tage ved lære af det. Jeg tror, at alle er opmærksomme på, at det ikke var godt, at man ved en fejl endte med at offentliggøre de ting. Nu er det sket, og det, der er væsentligt i den sammenhæng, er, at der ikke ligger nogen dokumenter offentligt, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko.«

Bünyamin Simsek (V) var teknisk rådmand og ansvarlig for brandvæsenet, da materialet blev lagt på kommunens hjemmeside. Han kalder fejlen alvorlig og siger, at det er vigtigt, at man »har procedurer, der minimerer fejl af en sådan karakter«. Han vil nu gå i dialog med den nuværende rådmand for at nå til bunds i sagen:

»Det er ikke min oplevelse, at der er tale om et mønster, men nærmere en enkeltstående hændelse, og det er ikke et spørgsmål om at pege fingre ad nogen. Jeg er mere optaget af at sikre, at vi fremadrettet lærer af de ting, som vi foretager os.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.