Udenlandsk tv-station laver indslag om Aarhus

Den tysk-franske tv-station Arte har besøgt Aarhus for at komme ind under huden på Europas kommende kulturhovedstad.

Artiklens øverste billede
Udsendelsen sætter også fokus på Yahya Hassan, hvis digtsamling er udgivet på tysk.

Nok er interessen for året 2017 særlig stor i Aarhus, men det er heller ikke gået omverdenen forbi, at en dansk by med omkring en kvart million indbyggere i 2017 skal varetage rollen som Europas kulturelle hovedstad.

Den tysk-franske tv-station Arte har haft et produktionshold i Jylland for at lave et indslag om Aarhus, og det er nu blevet til et færdigt tv-indslag.

Formålet er at komme ind under huden på kontinentets kulturhovedstad anno 2017.

Hvad har byen at byde på, og hvordan har man forberedt sig på rollen som kulturhovedstad, er blandt de spørgsmål, som søges besvaret i udsendelsen, der har premiere søndag aften.

I udsendelsen bliver Aarhus præsenteret som en pulserende storby. Målt på beboernes gennemsnitsalder er Aarhus landets yngste by, og at der sker ting og sager i fastlandshovedstaden, kan ses på byens havn, hvor en ny bydel i øjeblikket skyder frem, berettes der.

Navnet på udsendelsen, der hver uge lægger vejen forbi en ny storby, er ”Metropolis”. Foruden Aarhus har udsendelsen været i en række større tyske byer, men seerne er også blevet taget så langt væk som til Thessaloniki og Algier.

Aarhus rundt på cykel

Når indslaget søndag kl. 16.50 ruller over skærmen på Arte, kan du bl.a. møde britiske Rebecca Matthews, der er direktør for Aarhus 2017. Hun tager seeren på en cykeltur gennem Aarhus, og på vejen bliver det bl.a. til et smut forbi Aros og kyststrækningen omkring havnefronten.

Undervejs stifter seeren også bekendtskab med direktør for magistratsafdelingen for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, Hosea Dutschke.

Et ukendt navn for de mange unge aarhusianere, men, som søn af den revolutionære studenterleder Rudi Dutschke, der spillede en fremtrædende rolle i det vesttyske studenteroprør i 1968, en mand med et interessant efternavn for mange tyskere.

Til sidst sætter udsendelsen fokus på Yahya Hassan, hvis digtsamling i marts blev udgivet på tysk. Som det står skrevet i programomtalen, har Yahya Hassan, der er vokset op i en aarhusiansk ”araberghetto” af beton, trukket overskrifter og givet anledning til heftig debat.

Udsendelsen varer 45 minutter og bliver vist på den tysk-franske tv-station søndag kl. 16.50.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.