S og K vil lette trykket på kystvejen

Sydhavnsgade skal aflaste Spanien og Strandvejen.

Artiklens øverste billede
Dokk1 (til højre) får 750 p-pladser i kælderen, og rådmand Kristian Würtz (S) samt Steen Stavnsbo (K) vil have undersøgt, om trafikken til og fra multimediehuset kan lettes ved at lede den ad Sydhavnsgade. Foto: Casper Dalhoff

Et fælles initiativ fra den socialdemokratiske teknikrådmand Kristian Würtz og det konservative medlem af teknisk udvalg Steen Stavnsbo kan måske fjerne det værste trafiktryk fra dele af Kystvejen.

De to har i fællesskab taget initiativ til en analyse af de trafikale forhold omkring Spanien, Mindet, Sydhavnsgade og Jægergårdsgade, fremgår det af et fælles debatindlæg fra de to i dagens JP Aarhus.

Målet er at afdække, om en del af trafikken på Spanien og Strandvejen – altså kystvejen syd for kommunens nye hovedbibliotek Dokk1 – i stedet kan ledes ned om havnen ad Sydhavnsgade.

I 2005 vedtog byrådet i Trafikplan for Aarhus Midtby, at Mindet skal lukkes for gennemkørende trafik, og at Jægergårdsgade skal spærres ved Sydhavnsgade. Det vil gøre Marselis Boulevard og Sumatravej til de eneste adgangsveje til erhvervshavnen.

Udnyt vejene bedst muligt

Men det er måske ikke så oplagt en idé i dag, vurderer Kristian Würtz og Steen Stavnsbo.

»I dag har vi et kæmpe problem med fremkommelighed på Spanien. Det ligger i de gamle planer at lukke Mindet, men problemet bliver endnu værre, hvis vi ikke lukker op for trafik via Sydhavnsgade til p-huset under Dokk1,« siger Steen Stavnsbo.

Han glæder sig over, at de to partier kan samarbejde om de rigtige løsninger og ikke føler sig bundet af historiske beslutninger.

V: Spring analysen over

Gert Bjerregaard, medlem af teknisk udvalg for Venstre, som ikke er med i det aktuelle samarbejde mellem S og K, ser ingen grund til at afvente et analysearbejde.

»Hvis det kan få trafikken til at gå lettere, er det da bare at åbne for Jægergårdsgade ved Sydhavnsgade med det samme,« siger han.

Vejchef Michael Kirkfeldt oplyser, at Trafik og Veje analyserer på fem-seks forskellige modeller.

Det antal biler til og fra p-huset, man kan trække væk fra Spanien og Strandvejen, skal bl.a. holdes op imod, hvor mange pendlere til og fra arbejdspladser på havnen, der så fortsat vil bruge kystvejen frem for ringvejssystemet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.