Aarhus-politi efterlyser knivstikker
Østjyllands Politi mangler vidner til en episode natten til lørdag, hvor en 18-årig mand blev stukket med en kniv.
En diskussion mellem to mænd udviklede sig natten til lørdag i Aarhus midtby, da den ene mand hev en kniv frem.
"De to mænd, som ikke kender hinanden i forvejen, havde været oppe at diskutere. Den uoverensstemmelse resulterede i, at den ene tildeler den anden, en 18-årige mand, et knivstik i venstre skulder," siger vagtchef ved Østjyllands Politi Klaus Hvergholm Møller.
Det skete foran Salling i Aarhus midtby kl. 02.51 natten til lørdag.
Søger vidner
Den 18-årige forudrettede blev ramt af et mindre knivstik, som efterfølgende er blevet behandlet på skadestuen.
Gerningsmanden beskrives som ca. 180 cm. høj, mørk i huden, almindelig til muskuløs af bygning og iført jakke og skjorte.
Politiet har talt med et vidne til episoden, men efterlyser flere.
”Vi har desværre ikke farverne på gerningsmandens tøj. Men hvis nogen har sådan en gut gå fra Salling og i retning mod Aros på det tidspunkt, så vil vi meget høre fra dem,” siger Klaus Hvergholm Møller.