Jorden er giftig flere steder
Giftgrunde: Op mod 1.000 grunde i Aarhus er enten giftige eller under mistanke for jordforurening. Det er i høj grad erhvervsgrunde, men der er også almindelige boliger blandt.
Det er populært at have egne grøntsager og chilifrugter til at gro i baghaven, og tanken om kortere afstande fra jord til bord vinder for alvor frem for tiden.
Men flere steder i Aarhus kan det ikke lade sig gøre. Her er jorden giftig.
I Aarhus Kommune er 460 grunde kategoriserede som direkte giftige, mens 533 grunde er under kraftig mistanke for jordforurening, viser tal fra Miljøstyrelsens arealdata og Region Midtjylland.
Det høje antal giftgrunde gør Aarhus til den by i landet med næstflest forurenede grunde – kun overgået af København, hvor der er 824 direkte giftige grunde og 285 grunde under mistanke for forurening.
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) synes, at det er et stort antal.
»Det er meget voldsomt. Det er fortidens synder, vi alle sammen bliver mindet om. Der var jo ikke én person i 1920’erne eller 1930’erne, som tænkte på, at den aktivitet, de havde, ville have konsekvenser 50 år frem i tiden. Nu viser det sig tæt på, hvor vi bor, og hvor vi færdes,« siger han.
Som oftest skyldes forureningen fortidens uforsigtigheder, og det er især ved tidligere lossepladser, kemikaliedepoter, renserier, autoværksteder eller i industriområder, at jorden er forurenet.
Men forureningen findes også på almindelige boliggrunde.
Lang ventetid på oprydning
Lige nu er fem boliger i kommunen kategoriseret således, at der er en risiko for, at de er sundhedsskadelige at bo i. Her er jordforureningen skyld i, at giftige dampe – som kan være skadelige – siver ind i boligerne gennem utætte sprækker.
Derudover er 111 boliggrunde omfattet af regionens indsats i form af undersøgelser af forureningen samt afværgeforanstaltninger, der enten skal oprense jorden eller sikre, at forureningen ikke kan udgøre en sundhedsfare.
Det er Region Midtjylland, der har ansvaret for at undersøge omfanget af forurening i Aarhus Kommune og vurdere sundhedsfaren på de omkring 1.000 grunde – samt eventuelt oprense dem.
Men der kan være lang ventetid.
»Vi skal kunne se, at der er en forurening i et omfang, der udgør en trussel for menneskers sundhed eller for miljøet og grundvandet. Så gør vi noget ved det i en prioriteret rækkefølge. Vi tager de værst tilredte først,« fortæller Frede Busk Sørensen, der er geolog ved Region Midtjylland.