Det er moderne at være konservativ

Et par kirker med enorm vækst er blandt de mest konservative – i hvert fald hvad angår forståelsen af Bibelen. Til gengæld har de smidt orgelet på porten og gjort fællesskabet centralt.

Artiklens øverste billede
Aarhus Bykirke – en ny bykirke i nye rammer. Foto: Michael Hansen

20 seniorer på de midterste bænke og fem konfirmander på de bagerste. Det er opstillingen mange steder, når kirkeklokkerne ringer ind søndag formiddag.

Men i Aarhus Bykirke – en såkaldt folkekirkelig valgmenighed – er det anderledes.

Med 500 kirkegængere søndag efter søndag er kirken netop åbnet i nye lokaler på Brammersgade i midtbyen – de lejede lokaler i udkanten af byen var ganske enkelt blevet for små.

Det er fire år siden, at kirken blev dannet. Siden da er det vrimlet ind med nye folk, siger kirkens præst Hans-Ole Bækgaard, der også er formand for Indre Mission.

Et par kilometer vest fra den nye bykirke – på Mjølnersvej i Åbyhøj – er status nogenlunde enslydende. Her ligger også en folkekirkelig valgmenighed, Aarhus Valgmenighed, som dog har nogle flere år på bagen. I starten af 1990’erne lukkede den dørene op, men specielt de seneste år har der været en enorm vækst. For fem år siden havde kirken 550 medlemmer, nu runder den snart 1.000.

De to valgmenigheder er – som sognekirkerne Skt. Pauls Kirke og Christianskirken – blandt de mest besøgte i Aarhus. Kun biskop Kjeld Holm trækker lige så mange, når han prædiker i Domkirken. Fælles for de fire kirker er, at de har en konservativ tilgang til Bibelen. De stiller ikke spørgsmålstegn ved, at Gud er verdens skaber, at Jesus døde på korset, og at der er et liv efter døden.

»Det er et minoritetssynspunkt i det danske samfund og i den danske folkekirke, men til gengæld trækker kirkerne stærkt i de folk, der deler det synspunkt,« siger Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Specielle rammer

Hun henviser til, at kirkegængerne i netop de kirker kommer fra hele byen og ikke kun fra det nærliggende sogn. Men specielt når det handler om Aarhus Bykirke og Valgmenigheden, er det ikke blot indholdet, som skiller sig ud. Også rammerne er specielle.

Orglet er skiftet ud med et band, og der er luget markant ud i de ord, som ikke er allemandseje i en samtale.

»Vi har et musikunivers og et formidlingsunivers, som ikke er så fremmed fra mainstreamkulturen,« siger Keld Dahlmann, præst i Aarhus Valgmenighed.

Han vurderer, at også valgmenighedens fokus på fællesskaber trækker mange til.

Mens fællesskabet i en almindelig kirke kan være begrænset til en kop stående kaffe efter gudstjenesten, er valgmenigheden bygget op med en masse mindre fællesskaber – såkaldte klynger, som af og til mødes en hverdag. Og der er lagt vægt på, at medlemmerne giver en hjælpende hånd med i kirken – eksempelvis med at afholde gudstjenesterne.

»Vi udfordrer folk til at engagere sig. I mange kirker har man måske sejret sig lidt ihjel, for der er ikke nogen forventning om engagement fra medlemmernes side. Der er ansat folk til at ordne det hele,« siger Keld Dahlmann.

»Rendyrket kirkelighed«

Langt de fleste, som knytter sig til valgmenighederne, er unge i studie-alderen. En stor del har en missionsk eller anden kirkelig baggrund, men føler sig ikke hjemme i den almindelige folkekirke, forklarer Dahlmann.

Netop det viser, at folkekirken bør tage ved lære af valgmenighederne, mener Kurt Larsen, lektor på Menighedsfakultetet.

»Der er stor forskel på, hvor mange der tror på Gud, og hvor mange der går i kirke. Det tilskriver jeg, at folkekirken har en form, som ikke gør det tillokkende for unge at gå i kirke,« siger Kurt Larsen.

Biskop Kjeld Holm mener, at valgmenighederne er »fantastisk gode til at skabe et fællesskab«, men tager afstand fra deres teologiske samlingspunkt.

»Kristendommen kommer til at fylde alt for de mennesker. For mig skal det folkelige og det kirkelige gå hånd i hånd, men her er det jo rendyrket kirkelighed. Det er kirkelighed, fra de kommer, til de går. Det føler de sig godt tilpas ved, og det er fint, men flertallet af danskere vil fastholde, at det folkelige og det kirkelige skal gå hånd i hånd,« siger Kjeld Holm.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.