Undersøgelse: Sparelys er dyrt for indlæringen

Lys har stor betydning for børns indlæring, viser ingeniørstuderendes undersøgelse. Især det energisparende varm-hvide LED-lys kritiseres.

Artiklens øverste billede

De aarhusianske skoler skal måske tænke sig om en ekstra gang, inden de vælger at energirenovere klasselokalerne og erstatte de gamle lysstofrør med mere miljøvenlig LED-belysning. Brugen af sparepærer kan nemlig gå ud over elevernes indlæring.

To ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet har undersøgt, elevernes subjektive holdning til lyset i klasseværelser på Katrinebjergskolen. Det sker på baggrund af at internationale studier har påvist, at dårlig belysning kan påvirke børns indlæringsevne med op mod 30 pct.

»Det visuelle indeklima har stor betydning for elevernes oplevelse af trivsel, forudsætninger for at lære og deres koncentrationsevne. Internationale studier har påvist, at det kan påvirke op imod 30 pct. af indlæringen hos børn, hvis der ikke er en god undervisningsbelysning,« fortæller Rasmus Juul, der sammen med sin medstuderende, Steffen Schreiber, står bag undersøgelsen.

Børn vil have varmt lys

Det er især den miljøvenlige og strømsparende LED-belysning med varm-hvid farvetemperatur, som mange skoler vælger at bruge, der kan give problemer.

Hvis det står til skoleeleverne, foretrækker langt de fleste de gamle lysstofrør frem for det nye LED-lys. Det viser de to ingeniørstuderendes studie af 50 elever fra 4. og 5. klasse på Katrinebjergskolen.

Eleverne tilbragte en time i hver af tre lokaler med forskelligt lys, hvorefter de blev bedt om at svare på en række spørgsmål om deres oplevelse af at være i lokalet samt deres subjektive vurdering af belysningen.

Et lokale havde LED-lamper med et koldt lys, det andet havde LED-lamper med et varmt lys, og det tredje lokale havde de gamle, energislugende lysstofrør.

»Til vores overraskelse kunne vi se, at børnene foretrak de gamle lysstofrør frem for de nye LED-lamper med varm-hvid farvetemperatur, som mange skoler køber i dag. Det kan tyde på, at eleverne hellere vil have f.eks. flimmer fra lysstofrørerne end en lavere lysstyrke,« siger Steffen Schreiber.

Besparelser i fokus

Ifølge Rasmus Juul og Steffen Schreiber er det for sjældent, at skolerne er opmærksomme på, hvor afgørende en rolle belysning spiller for indeklimaet i klasselokalerne og dermed for elevernes trivsel, sundhed og indlæring.

Fokus ligger fra kommunens side i stedet på skolernes økonomi og på at mindske energiforbruget. Og det er ærgerligt, mener Rasmus Juul.

»Desværre er det ikke på dagsordenen ret mange steder, at lys er forbundet med indlæring, når skolerne skal udskifte de traditionelle lyskilder. I stedet drukner det i gode intentioner om at reducere energiforbruget mest muligt,« siger han.

Forskelligt lys er optimalt

Helt optimalt ville det være, hvis man havde et skiftende lyssystem på skolerne, som kunne tilpasses efter, hvilken situation eleverne er i. Det vil dog være svært og dyrt at indføre på de eksisterende skoler, men man kan med fordel gøre det, når der bygges nye skoler.

»Det hvide hospitalslignende lys kvikker eleverne op og er godt i timerne, hvor de skal arbejde og koncentrere sig, mens det mere varme lys er godt i frikvartererne til at slappe af i,« siger Rasmus Juul.

Det er dog den ældste og mest naturlige lyskilde, solen, der giver den bedste klasserumsundervisning.

Derfor opfordrer Rasmus Juul og Steffen Schreiber skolerne til at tænke i at udnytte denne ressource bedre. Det kan f.eks. være ved at installere ovenlysvinduer og huske på, at sollyset skal udnyttes og ikke blokeres.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.