Bliver Aarhus modecentrum?

Aarhus er ved at blive et nyt dansk modecenter, mener eksperter. I kommunen er 66 pct. flere beskæftiget inden for design end landsgennemsnittet.

Aarhus er ved at blive modeby. Flere små iværksættere etablerer virksomhed i Aarhus, og mens etablerede Aarhus-brands som Bertoni i Beder og Minimum i Aarhus har slået deres navne fast, så flytter større virksomheder også til Aarhus.

Det gælder bl.a. Bestseller fra Brande, der er ved at bygge et stort domicil på havnen for enden af Nørreport, og Adidas som har lagt sit danske hovedkontor i Skejby.

»Der er sket meget i de seneste tre år. Vi har oplevet en voldsom vækst i Aarhus,« siger Thomas Klausen, adm. direktør i Dansk Mode & Textil.

»Jeg tror, at Aarhus vil blive det næste modecenter i Danmark og vil blive den anden modemetropol i Danmark i stedet for Herning-Ikast,« siger han.

Han mener ikke, at Aarhus alene kan konkurrere med København, som har en solid, international position som modeby.

Tænker kun på København

Den samme tendens ser Allan Kruse, partner i moderådgivningsfirmaet Spandet og ekstern lektor ved bl.a. Designskolen Kolding og International Fashion School i Berlin. Han forklarer, at udlændinge kun tænker på København, når de tænker Danmark.

»Herning har stået for industrien, mens Aarhus altid har været en kreativ hippieby. Men der er helt klart sket noget i Aarhus de seneste år. Aarhus-virksomheder har forstået at fortolke trends godt, og der er sket en skærpelse af det designmæssige niveau,« siger Allan Kruse.

Anne Mette Zachariassen, direktør for Teko Design+Business og innovationscentret Creative Business Center, mener, at Aarhus er tiltrækkende, fordi der er kreative kompetencer til stede, og byen byder på alle typer af uddannelser.

»Jeg tror dog ikke, at industrien flytter fra Herning-området, men man kan tale om en midtjysk moderegion. For mig er det interessant, så længe vi kan bevare og udvikle branchen inden for regionen. Der er jo ikke ret langt fra Herning til Aarhus,« siger hun.

Thomas Klausen fra Dansk Mode & Textil tror, at Region Midtjylland samlet kan tage konkurrencen op mod København på modefronten.

I Aarhus Kommune er 66 pct. flere beskæftiget inden for design end landsgennemsnittet, viser specialkørsler fra Danmarks Statistik, som e-statistik har rekvireret og bearbejdet.

Tøjarm på havnen

Der er modevirksomheder spredt over hele kommunen, men der er sket en sammenklumpning på Balticagade på havnen. Her bor bl.a. Hummel, Metropol og Minimum. Det er stort, øde og forholdsvist tomt og anonymt. Kun små navne på de forskellige døre viser, hvilke brands der bor i de forskellige bygninger. Hvis man ikke lige vidste det, var det ikke til at se, at der inde i de gamle havnebygninger er fyldt af kreative mennesker og dansk design. Thomas Klausen sammenligner området med Silicon Valley i USA, hvor it-branchen holder til:

»Ved at ligge sammen gør virksomhederne opmærksom på sig selv. Der bliver skabt en selvforstærkende effekt, hvor der er adgang til de rigtige talenter. Lur mig, om der ikke kommer en udskiftning af medarbejdere på kryds og tværs,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.