Tag på hjemmebesøg i lokalt indkøbscenter
Billeder med 360 graders panoreringer gør det nemt at bedømme både stemning og indretning.
Google Street View tilbyder nu aarhusianerne en virtuel rundvisning i City Vest.
Med få klik på computeren vil billeder med 360 graders panoreringer guide brugerne rundt i centerets 65 specialbutikker, to supermarkeder og madtorv.
Flere lokale butikker, restauranter og indkøbscentre er nu hoppet med på Google-vognen og tilbyder en virtuel rundvisning. Det gælder bl.a. Viby Centeret og Restaurant ET.
Det er ikke Googles fotovogne, men derimod lokale fotografer, som bliver sendt ud for at tage billeder til sitet. I alt har Danmark 17 Google-fotografer.