Kyllingeproducenter under pres

Fugleinfluenza har presset prisen på kylling ned under grænsen for, hvad der kan bære. Producenter kører med underskud. Frijsenborg Gods i Hammel klarer sig, fordi kyllingeproduktion kun er en niche på godset.

»Det er uforståeligt, at forbrugerne i supermarkedet kan gå op i at spare en krone på den kylling, de skal have til aftensmad, for dernæst at krydse gaden til en tøjforretning og give 1.200 kr. for et par Dieselbukser.«

Ja, for driftsleder Lars Rasmussen på Frijsenborg Gods ved Hammel er det nærmest hovedrystende.

I lighed med mange andre danske kyllingeproducenter kæmper Frijsenborg Gods i øjeblikket med en afregningspris, der er banket helt i bund.

Et er nemlig den generelle opfattelse af kylling som et lavprisprodukt. Noget andet er den psykologiske chokeffekt, som har bredt sig ind over Europa med trækfuglene.

Fugleinfluenza har specielt i udlandet skabt frygt for smitte gennem fjerkræ. Salget af kylling er raslet ned. I Italien er forbruget af kylling faldet 70 pct., siden fuglesygdommen i foråret blev fundet i Europa.

I Danmark har forbrugerne generelt stadig tillid til de danske kyllinger, men overproduktionen i udlandet betyder, at danske producenter i øjeblikket må sælge deres kyllinger for knap fem kr. pr. kg.

Bredere produktion

»Det kan ikke blive ved, og det gør det heller ikke. Langt de fleste kører med røde tal, og nogen vil bukke under, hvis det fortsætter. Vi er ikke så hårdt ramt, fordi vi også har skovdriften og landbruget, men det ser sort ud for dem, der kun har satset på kylling,« siger Lars Rasmussen.

Frijsenborg producerer 2,3 mio. kyllinger om året i fire specialbyggede haller. Alt er indrettet for at minimere smitterisikoen, og pladsen omkring hallerne bliver holdt så ren, at Mortalin-kasserne med gift kun er placeret rundt om bygningerne, fordi det er et lovkrav.

»En rotte finder ikke noget at spise her,« garanterer Lars Rasmussen.

Nærmest som om, at hunden Meyer - en ungarsk Vizla - har forstået, hvad vi taler om, tager den lige en kontroltur med næsen i sporet langs fundamentet. Men efter et par dybe indåndinger ved et par af kasserne, taber den interessen og løber videre.

Gode, danske kyllinger

Inde i de fire haller - som er 100-110 meter lange - har 200.0000 kyllinger i øjeblikket vokset sig 25 dage gamle. Om cirka 10 dage har de opnået en nettovægt på 1.500-1.600 gram, og så går turen til slagteriet, hvorefter de ender i kølediskene hos Irma og Kvickly Xtra under mærkatet "De 5 Gaarde".

»Det er et rigtig godt produkt, vi har her. Danske kyllinger er efter min opfattelse også meget bedre og mere sikre end importerede kyllinger. Vi lever op til samtlige krav, der stilles. Men vi konkurrerer på ulige vilkår, fordi grænserne er åbne. Der bliver taget 40 stikprøver i hvert dansk parti kylling. I de udenlandske leverancer bliver der taget fem prøver i 10 pct. af hvert parti. Hvis man kiggede lige så grundigt efter i udlandet, tror jeg, at sammenligningen ville falde ud til vores fordel,« siger Lars Rasmussen.

Siden afsløringen af fugleinfluenza i en besætning på Fyn har fjerkræbranchen som helhed ifølge Lars Rasmussen mistet 300 mio. kr.

»Der gik det galt fra starten, at man kaldte det en besætning, og dermed sendte man det signal ud, at fugleinfluenzaen nu var kommet ind i en professionel produktion. Men der var tale om en hobbyavler med 100 fjerkræ. Det skulle aldrig have været kaldt en besætning, og jeg tvivler meget på, at det var blevet håndteret på den måde i udlandet,« siger driftslederen, som dog på den anden side har meget sympati for den hudløst ærlige danske facon.

»Selvfølgelig skal vi fremstå åbne og ærlige, og det tjener os forhåbentlig også længst. Det er også derfor, at vi har succes med vores produktion, fordi vi producerer rene kyllinger, og at forbrugerne stoler på det,« siger han.

Prisen skal op

Lars Rasmussen kan dog have sin tvivl om, at der også i fremtiden vil blive opfedet kyllinger i de fire haller på Frijsenborg.

På kort sigt skal grundnoteringen pr. kg. kylling efter hans vurdering 50 øre op for at få produktionen i balance igen, men på længere sigt skal der en holdningsændring til hos forbrugerne.

»Forbrugerne skal ændre adfærd. Man skal være parat til at give 40-50 kr. for en fersk kylling, og ikke forvente at kunne få fem frosne kyllinger på tilbud for 100 kr. De kan ikke produceres til den pris, hvis vi fortsat skal have en høj dyrevelfærd i Danmark,« siger han.

»Heldigvis ser vi også, at mange forbrugere går mere og mere op i, hvad de spiser. Man må håbe, at den trend fortsætter og breder sig, så det bliver almindeligt, at forbrugerne vil have ordentlig mad.«

henrik.groenvald@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.